Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

49 57. Formgivning ved Støbning (Støbelighed). Hvad Form- givning ved Støbning angaar, kan den kun anvendes ved de Metaller og Legeringer, som det ikke volder for mange prak- tiske Vanskeligheder ved Smeltning at gøre tilstrækkelig tynd- flydende, og som ved Størkning kunne udfylde et Hulrum — Formen —, saa at de antage dets Facon som et sammen- hængende tæt Legeme. Om de nærmere Betingelser, der maa stilles til et Metal, for at det i Praksis skal være støbeligt, ville en Del Oplysninger blive givne ved de enkelte Metallers og Le- geringers Omtale og en samlet Oversigt i Afsnittet om »Støb- ning i Almindelighed« i II Del. Under Afsnittet om »Nogle Forhold ved Staals Udstøbning«, S. 25, ere i øvrigt netop flere herhen hørende Forhold berørte. Ligesom Staalet kan opløse visse Luftarter i sig, — se S. 25 —, saaledes kan Sølv opløse Ilt og egner sig slet til Støbning, fordi denne ved Størkningen kan give et porøst Indre, — se § 146. Ligesom smeltet Staal inde- holder opløst Jærnforilte, kunne ogsaa forskellige andre smeltede Metaller opløse visse Mængder af deres Ilter — altsaa umetalliske Forbindelser — i sig. Saaledes kan Kobber indeholde Kobber- forilte. Disse Forbindelser kunne dels skade Metallets Egenskaber, f. Eks. ved at gøre det skørt, dels som omtalt for Staalet give Luftudviklinger og Blærer. For at modvirke dette, kan man rense det smeltede Metal for Iltet ved at tilsætte et Metal eller Metalloid, som har stærkere Affinitet til Ilt, og hvis egen Iltfor- bindelse er uopløselig i det smeltede Metal og skiller sig ud. Ved Staalfremstillingen blev der givet Eksempler herpaa — Til- sætning af Ferromangan og Spejljærn m. m., — se S. 26, § 29—, men et andet Eksempel afgiver f. Eks. Tilsætningen af Aluminium til Kobber ved Fremstillingen af Aluminiumbronze, hvorom i § 128. 58. Formgivning ved Delenes Forskydning- (Sejghed, Styrke). Hvad Formgivning ved Delenes Forskydning ved me- kanisk Bearbejdning angaar, altsaa ved Valsning, Træk- ning, Smedning, Presning, Trykning, Drivning, o. s. v., er den kun mulig ved de Metaller og Legeringer, der ere i Besiddelse af en vis Sejghed eller Plasticitet, som gør dem smedelige, strækkelige — se S. 9, Lin. 16 f. n. eller, som det ogsaa kaldes, smidige. Man plejer i Reglen at kalde et Legeme des mere sejgt, jo større Formforandring man kan give det ud over Elasticitets grænsen, og indtil Brud sker, og ved Elastici- 4