Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
50 tetsgrænsen forstaar man da den største Paavirkning ved Træk, Tryk, Forskydning, etc., der blot medfører en elastisk Form- forandring, som atter forsvinder, naar Paavirkningen ophører, men endnu ingen blivende Formforandring, der bliver tilbage, naar Paavirkningen er ophørt. Et lidet sejgt Legeme kaldes s k ø r t. Inden vi nærmere betragte Legemernes Sejghed, skal her oplyses forskellige Forhold vedrørende Elasticitetsgrænsen. For et Legeme i dets oprindelige Tilstand antager man nemlig i den nyeste Tid, at Elasticitetsgrænsen ligger ved 0, idet man mener, at selv en nok saa lille Paavirkning vil medføre en blivende Formforandring, og at det kun afhænger af Maale- apparaternes Finhed, hvor lille en blivende Formforandring man kan maale. At det rimeligvis er saaledes, antog Bauschinger, fordi det kun ved meget haardt Staal, Værktøj sstaal, ikke var ham muligt straks ved en forholdsvis ringe Belastning at paavise begyndende blivende Længdeforandringer ved Trækforsøg og ved Maaling med et Spejl- apparat, der kunde maale Forlængelser paa 0,0001 mm, — se hans Mitth, des mech. techn. Laboratoriums der techn. Hochschule Munchen, 1886, Hefte 13, S. 14. For at Elasticitetsgrænsens Beliggenhed ikke ganske skulde afhænge af det anvendte Maaleapparats Finhed, fore- slog Wertheim, at Elasticitetsgrænsen skulde defineres som den Paa- virkning, der gav en lille blivende Forlængelse af 0,00005 af Læng- den, men en saa lille Forlængelse kan heller ikke nøjagtig bestemmes, og Metoden vilde desuden have andre Mangler, som fremhævet af Shjffe i Jern-Kontorets Annaler, 1866, i hans bekendte Afhandling »Om jerns och ståls elasticitet, tånjbarhet och absoluta styrka« S. 33, — jvnfr. midt S. 125, Lin. 5 f. n. Slgffe foreslog selv en ny Maade at bestemme Elasticitetsgrænsen paa, men heller ikke denne har vunden Anklang. Derimod har den franske Statskommission for Materialprøver vedtaget, at Elasticitetsgrænsen for Træk er den største Belastning, efter hvilken en 200 mm lang Maalelængde (herom midt S. 54) igen antager sin oprindelige Længde med en Nøjagtighed af 0,001 mm i Løbet af højst 15 Min. Da Beliggenheden af Elasticitetsgrænsen efter den oprindelige Definition var saa afhængig af det anvendte Maaleapparats Finhed, foreslog Fairbairn, Morin, Bauschinger ni. fl. ved Elasticitetsgrænse at forstaa den saakaldte Proportionalitetsgrænse, o: den Paa- virkning, indenfor hvilken Formforandringerne efter Hookes Lov vare proportionale med Paavirkningerne. Bauschinger vilde altsaa lade Elasticitetsgrænsen falde sammen med den Paavirkning, som man mener i Praksis ved rolig virkende Kræfter bør være Grænsen for et Materiales Benyttelse, naar man vil undgaa Formforandringer,,