Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

51 der ere utilladelig store for den foreliggende Anvendelse. Herfor talte det, at indenfor en saadan Paavirkning havde man konstant Elasticitetskoefficient, en StørrcJse, som spiller en Hovedrolle ved Konstruktionsberegninger. Det har da ogsaa i Praksis vundet en Del Indgang ved Elasticitetsgrænsen for smedelige Jærnsorter at forstaa deres Proportionalitetsgrænse, og de smedelige Jærnsorter ere jo de vigtigste Konstruktions- og Maskinmaterialier, som gøres til Genstand for en Beregning. Men Støbejærn, Sten og Beton m. m. følge, som Forsøg have vist, ved visse eller alle Paavirkninger ikke Hookes Lov, saaledes som de smedelige Jærnsorter i alt Fald meget nær gøre, og de faa altsaa, naar Elasticitetsgrænsen opfattes som Proportionalitetsgrænsen, da ikke nogen Elasticitetsgrænse1). Det ses saaledes, at der hersker et ikke ringe Virvar med Hen- syn til Benyttelsen af Ordet Elasticitetsgrænse, saa at det vilde være ønskeligt, om der i Reglen ved dets Benyttelse blev tilføjet en For- klaring over, i hvilken Betydning det blev brugt. Englændernes »yield point« eller »apparent elastic limit« og Franskmændenes »liniite d’élasticité apparente« er, hvad vi kalde Flydegrænse, se S. 56. Man antager altsaa, at et Legeme i sin oprindelige Tilstand har sin Elasticitetsgrænse, — forstaaet som defineret S. 50 øverst —, ved 0, o: at det straks ved mindste Paavirkning faar en blivende Formforandring, men nye Forsøg tale for, at Elasticitets- grænsen bliver højere end Nul, naar Legemet belastes og aflastes, og at den ved nogle Gange gentagne Be- lastninger af samme Størrelse afvekslende med Af- lastninger stiger — hæves —, og hvis nævnte Belast- ninger ikke ere for store, naar deres Størrelse. Det ligger udenfor den mek. Teknologis Omraade at beskæftige sig med, hvorledes Proportionalitetsgrænsen kan hæves eller sænkes ved visse Paavirkninger. Herom maa henvises til den tekn. Mekanik, — se dog ogsaa S. 119, Lin. 16 f. o. Derimod skal med Hensyn til Elasticitetsgrænsen bemærkes, at Uchatius i 1873 fandt, at den af ham for Bronze i dets oprindelige Tilstand fundne Elasticitetsgrænse lod sig hæve, naar man anstrængte Bronzen ud over denne Grænse ved at strække den, valse den koldt eller presse den, — se §122. Selv om imidlertid Elasticitetsgrænsen, som det i den nyeste Tid antages, oprindelig ligger ved 0, synes det dog, at Uchatius m. fl. har haft Ret i, at den hæves ved nævnte ’) Om Størrelsen af de meget smaa Formforandringer indenfor Proportionalitets- grænsen maa her henvises til den tekn. Mekanik. Bach og Schille have op- stillet en i øvrigt gentagne Gange tidligere opstillet almindelig Lov for de elastiske Forlængelser for alle Legemer, — hvoraf Hooke's er et specielt, f. Eks. for smedeligt Jærn, gældende Tilfælde — se Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing. 1897, S. 249, og 1898, S. 694 og 855 —, men herimod har Foppl gjort Indvendinger i hans: Vorlesungen uber techn. Meeh., Bd. III, 1897, S. 54. 4*