Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Paavirkninger. Bach har nemlig baade for sejge og skøre Metaller konstateret, at de blivende Formforandringer tage stærkt af, naar den samme Belastning gentages afvekslende med Aflastninger, se f. Eks. hans: »Elasticitåt und Festigkeit, 3 AufL, 1898, S. 12, 39 og 45. Han har saa- ledes vist det baade for Træk og Tryk for et Støbejærnslegeme, se Zeitsclir. des Ver. deutsch. Ingenieure, 1898, S. 35, og efter nogle Ganges vekslende Træk (henholdsvis Tryk) og Aflastning kunde hans Maale- apparat, naar Belastningen ikke var for stor, ikke mere paavise blivende Forlængelser (henholdsvis Forkortelser) ved Belastningerne, saa at Legemet kun viste samme elastiske Forlængelse (henholdsvis Forkortelse), for hver Gang Belastningen gentoges, og derfor kunde siges at være kommet i konstant Tilstand. Hvis der nu f. Eks. virkelig ingen blivende Forlængelser ere skete mere, er Elasticitets- grænsen — forstaaet som forklaret paa S. 50 øverst — altsaa bleven hævet over 0 op til en Størrelse, svarende til det anvendte Træk. Men skønt dette er sandsynligt, er det dog muligt, at der stadig har været blivende Forlængelser, og at de blot have været saa overordentlig smaa, at det, trods de fine Maaleapparater, ikke har været muligt at maale dem. Hvis Elasticitetsgrænsen forblev ved 0 ved gentagne Belast- ninger og Aflastninger (eller muligvis andre vekslende Paavirk- ninger), maatte man ved disse stadig faa nye blivende Form- forandringer. Saadanne vil man imidlertid ogsaa kunne faa, naar Elasticitetsgrænsen som nævnt hæves, thi da en saadan Hævning i alt Fald kræver Belastningerne gentagne des flere Gange, jo større den skal være, maa det antages, at der er en Grænse, ud over hvilken Elasticitetsgrænsen ikke lader sig hæve, og hvis Belastningerne overskride denne Grænse, vil hver Belastning, som veksler med en Aflastning, give en blivende F ormforan dring. Betydningen heraf for Lege- mets Holdbarhed, vil først blive forklaret i § 106, da de herhen hørende Forhold hovedsagelig kun ere undersøgte for smedeligt Jærns Vedkommende. Hvad selve Begrebet Elasticitet angaar, er der givet for- skellige Definitioner derpaa. Almindeligvis betegnes derved et Legemes Evne til igen at indtage sin tidligere Form, naar den Kraft, der har tilvejebragt en Formforandring, ophører at virke, og et Legeme betegnes da som fuldkommen elastisk, naar det helt vender tilbage til sin oprindelige Form, og som ufuld- kommen elastisk, naar dette ikke er Tilfældet. Hvis Legemet f. Eks. har været strakt, angives i sidste Fald Elasticitets- graden for et vist Træk ved Forholdet mellem den Del af den derved tilvejebragte Forlængelse, som atter tabes, naar Trækket