Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
har naaet sit Maksimum - se S. 55, Lin. 13 f. o. Yderligere Haard-
hed kan kun naas ved Hærdning.
Metallernes og Legeringernes Haardhed har i øvrigt ogsaa
Betydning i anden Henseende end overfor Bearbejdningen,
nemlig som Brugsegenskab, idet den betinger deres Evne til
at modstaa Slid. At Legering af et for blødt Metal med blot
en ringe Mængde af et andet kan gøre det modstandsdygtigere
mod Slid, spiller ofte en vigtig Rolle, og herpaa vil der blive
givet Eksempler under Omtalen af forskellige Legeringer. Men med
den større Haardhed faas ofte en mindre Sejghed. Forholdene,
som betinge nævnte Evne, ere dog ingenlunde helt klare og afhænge
utvivlsomt meget af Mikrostrukturen, hvorom nærmere § 142.
60. Metaldeles Samling (Svejselighed). Hvad Samling af
Metaldele angaar, anvendes foruden særlige Samlingsstykker
saasom Skruer, Nitter m. m. ikke sjældent Svejsning eller
Lodning.
Til Svejsning kræves, at Materialet er praktisk svejse-
ligt, klæbrigt imellem visse høje Temperaturer, der ikke
ligge hinanden for nær — se S. 10, § 9 —, saaledes at man ved
Harpmerslag eller Presning kan faa to til Svejsetemperaturen
ophedede Metaldele til at klæbe sammen. I Virkeligheden blive
vel alle Metaller og Legeringer klæbrige ved passende Opvarm-
ning, men de fleste imellem saa snævre Temperaturgrænser, at
de ere praktisk usvejselige, undtagen maaske ved den elektriske
Svejsning, hvorved man nøje kan vedligeholde en vis bestemt
Temperatur indenfor meget snævre Grænser, hvad der ellers er
praktisk umuligt.
Det er strængt taget kun en inderlig Berøring, der bevirker
Svejsningen. Svejsning kan nemlig ske uden Opvarmning, naar to
Stykker af samme eller forskellige Metaller berøre hinanden under
et uhyre Tryk. Prof. Spring har af foi'skellige Metalpulvere paa
denne Maade skaffet faste Metalstykker — henholdsvis Legeringer —
se S. 40, § 49 — til Veje, — se f. Eks. Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing., 1881,
S. 187, og Dinglers polyt. Journal, 1882, Bd. 244, S. 168 —, idet
han først bortsugede Luften, som fandtes i Pulveret, og dernæst an-
vendte et Tryk af indtil 25,000 Atm. Men Opvarmning forøger
Svejseligheden ved at gøre Metallerne saaledes plastiske, at de bedre
berøre hinanden ved Slag eller Tryk, ligesom fremmede Stoffer og
Luftlaget mellem Metallerne da lettere uddrives.
Til Samling af Metaller ved Lodning udkræves, at de
kunne legere sig med det Metal eller den Legering, hvormed
Lodningen udføres.