Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
62 har naaet sit Maksimum - se S. 55, Lin. 13 f. o. Yderligere Haard- hed kan kun naas ved Hærdning. Metallernes og Legeringernes Haardhed har i øvrigt ogsaa Betydning i anden Henseende end overfor Bearbejdningen, nemlig som Brugsegenskab, idet den betinger deres Evne til at modstaa Slid. At Legering af et for blødt Metal med blot en ringe Mængde af et andet kan gøre det modstandsdygtigere mod Slid, spiller ofte en vigtig Rolle, og herpaa vil der blive givet Eksempler under Omtalen af forskellige Legeringer. Men med den større Haardhed faas ofte en mindre Sejghed. Forholdene, som betinge nævnte Evne, ere dog ingenlunde helt klare og afhænge utvivlsomt meget af Mikrostrukturen, hvorom nærmere § 142. 60. Metaldeles Samling (Svejselighed). Hvad Samling af Metaldele angaar, anvendes foruden særlige Samlingsstykker saasom Skruer, Nitter m. m. ikke sjældent Svejsning eller Lodning. Til Svejsning kræves, at Materialet er praktisk svejse- ligt, klæbrigt imellem visse høje Temperaturer, der ikke ligge hinanden for nær — se S. 10, § 9 —, saaledes at man ved Harpmerslag eller Presning kan faa to til Svejsetemperaturen ophedede Metaldele til at klæbe sammen. I Virkeligheden blive vel alle Metaller og Legeringer klæbrige ved passende Opvarm- ning, men de fleste imellem saa snævre Temperaturgrænser, at de ere praktisk usvejselige, undtagen maaske ved den elektriske Svejsning, hvorved man nøje kan vedligeholde en vis bestemt Temperatur indenfor meget snævre Grænser, hvad der ellers er praktisk umuligt. Det er strængt taget kun en inderlig Berøring, der bevirker Svejsningen. Svejsning kan nemlig ske uden Opvarmning, naar to Stykker af samme eller forskellige Metaller berøre hinanden under et uhyre Tryk. Prof. Spring har af foi'skellige Metalpulvere paa denne Maade skaffet faste Metalstykker — henholdsvis Legeringer — se S. 40, § 49 — til Veje, — se f. Eks. Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing., 1881, S. 187, og Dinglers polyt. Journal, 1882, Bd. 244, S. 168 —, idet han først bortsugede Luften, som fandtes i Pulveret, og dernæst an- vendte et Tryk af indtil 25,000 Atm. Men Opvarmning forøger Svejseligheden ved at gøre Metallerne saaledes plastiske, at de bedre berøre hinanden ved Slag eller Tryk, ligesom fremmede Stoffer og Luftlaget mellem Metallerne da lettere uddrives. Til Samling af Metaller ved Lodning udkræves, at de kunne legere sig med det Metal eller den Legering, hvormed Lodningen udføres.