Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

61 samme % Forlængelse inden Indsnøring, altsaa f. Eks. paa skøre Legemer, hvor Forlængelsen er 0, — se hans midt paa S. 53 cite- rede Værk, S. 69. I den seneste Tid har en af Foppl forsøgt Bestemmelsesmaade efter Fysikeren Hertz’s Metode vakt ikke ringe Opmærksomhed — se Mitth. des mech. techn. Laboratoriums der techn. Hochschule, Munchen, 25 Heft, 1897, S. 37, Annalen der Physik u. Chenrie, 1897, Bd. 63, S. 103 og den tekniske Forenings Tidsskrift, 1896—97, S. 195. Han prøver en Staalplades Haardhed ved af den at udtage to Stykker paa c. 15 mm Bredde og afslibe og polere dem, saaledes at de paa den ene Side blive blankt cylindriske med 20 mm Radius. Dernæst lægger han dem ovenpaa hinanden, hvilende med de cylin- driske Flader paa hinanden i ét Punkt, og belaster saa det øverste Stykke, til de trykke hinanden flade efter Cirkler af fra 1,5 til 4 mm Diameter. Da lian nu ved Forsøg har godtgjort, at Affladningernes Areal omtrent er proportionalt med den anvendte Belastning, tager han Forholdet mellem en Belastning og en tilhørende Affladning som Haarhedsciffer. At der kun er omtrentlig Proportionalitet stemmer smukt med Rejto’s Teori, hvorefter Haardheden maales ved den indre Friktion, der jo ved et sejgt Metal vokser med den frem- bragte Formforandring — se S. 55, Lin. 10 f. o. —, her Affladning. En god Oversigt over de mange Forslag til Haardhedsbestemmel- ser giver Artiklen: Hårtebestimmung i Luegers Lexikon der gesamten Tcchnik, 1897, Bd. V, S. 65, ligesaa Osmonds Afhandling: »Sur la dureté, sa définition et sa mesure« i: Commission des méthodes d’essai, premiere session, tome III, 1895, p. 279. Det haardeste Metal er hærdet Staal og navnlig hærdet Digelstaal — se S. 11. Men med dets Haardhed følger sæd- vanlig for stor Skørhed. I Reglen bruges det derfor ikke i hærdet — saakaldt glas haa rd Tilstand, -— se Noten S. 70 — men gøres noget blødere ved den saakaldte Anløbning. Om Hærdning og Anløbning vil der imidlertid blive talt nærmere i det følgende: §§ 66—69 inkl. og 89—95 inkl. Legeringernes Haardhed er forholdsvis stor, ofte større end den haardeste af Bestanddelenes. At der ved Sajgring kan frem- komme særlig haarde Partier, er der givet Eksempel paa S. 41, Lin. 11 f. o. Om Haardhedens og dermed Skørhedens Tiltagen ved me- kanisk Bearbejdning, navnlig i kold Tilstand, er der givet Op- lysninger i forrige Paragraf, S. 58—59, hvor der ogsaa er omtalt, at Haardheden er mindre i Rødglødhede. Efter Rejtos Teori vil Staal ved mekanisk Bearbejdning kun kunne gøres haardere til en vis Grad, nemlig til den indre Friktion