Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

60 prøve har udholdt. Her skal derom i al Almindelighed kun an- føres, at et Metal plejer at blive stærkere ved at legeres indtil en vis Grad med et andet, men at det bliver svagere, naar det legeres endnu stærkere, og at denne Aftagen i Styrken hyppigt sker meget raskt, naar ikke det andet i og for sig har en højere Styrke. At man ofte foretrækker at anvende en Legering i Stedet for et enkelt Metal for at opnaa en større Styrke, vil der blive givet Eksempler paa under Omtalen af forskellige Legeringer. Men med den større Styrke faas en mindre Sejghed. 59. Formgivning ved skærende eller klippende Værktøjer (Haardhed). Hvad Formgivning ved Hjælp af skærende eller klippende Værktøjer angaar, saasom Høvling, Boring, Fræsning, Filing, Slibning, Mejsling, Klipning, Lokning o. s. v. kan den kun foregaa, naar de Metaller eller Legeringer, hvori der skalskæres eller klippes, ere i Besiddelse af mindre Haard- hed end Værktøjet. Haardheden angives i Reglen efter den saakaldte Mohs’ske Haardhedsskala, der opstiller en Del Stoffer efter Haard- heden i følgende Orden: Talk 1, Stensalt 2, Kalkspat 3, Flusspat 4, Apatit 5, Ortho- klas 6, Kvarts 7, Topas 8, Korund 9, Diamant 10, og man bestemmer da et Stofs Haardhed eller Plads i Rækken ved at finde, hvilket af nævnte Stoffer, det netop ridser, og hvilket det netop lader sig ridse af. Der er imidlertid bragt en Mængde Forslag frem for at føre Haardhédsmaaling tilbage til en bestemt Enhed. Mårtens vil angive Haardheden som omvendt proportional med Bredden af den Streg, som et nærmere bestemt Diamantværktøj ridser under 20 g’s Be- lastning, — se Mitth. a. d. kgl. techn. Versuchsanstalten zu Berlin, 1890, S. 225. Kick anser Haardheden for proportional med Styrken mod Forskydning (Klipning), naar denne bestemmes ved et Klip- ningsforsøg, hvor Forsøgsemnet er “fuldstændig hindret i at undvige til nogenSide, — se Dinglers’ polyt. Journal, 1889, Bd. 273, S. 10 og Bd. 274, S. 405, samt Industriforeningens Tidsskrift, 1891, S. 23. Kick støtter sin Paastand blandt andet paa, at f. Eks. Skellak og Tin, der ikke ridse hinanden og derfor ere lige haarde, netop ogsaa vise samme Styrke mod Forskydning, naar denne bestemmes som anført. Mod Kicks Maade at bestemme Haardheden paa har imidler- tid Mårtens gjort forskellige Indvendinger, — se nysnævnte Mitth., 1890, S. 277, og Rejtd, der mener, at den indre Friktion — se S. 54, Lin. 6 f. n. — er Maal for Haardheden, kan kun indrømme Rigtigheden af Kicks Bestemmelsesmaade, naar den anvendes paa Legemer med