Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
59 Opvarmning til mindst 350 å 4500 sænker den hævede Flyde- grænse, især naar den paafølgende Afkøling har været hurtig. A’ngaaende Kicks Forsøg over Volumenkonstans ved Sammen- trykning maa henvises til Kicks: Das Gesetz der proportionalen Widerstånde, 1885, S. 81. Rejtd’s Forklaring af, at Sejgheden tager af, er allerede meddelt S. 55, Lin. 20 f. o. Hans Forklaring af, at Haardheden tager til, vil fremgaa af S. 60, Lin. 2 f. n. Ofte bliver Skørheden og Haardheden ved mekanisk Be- arbejdning saa stor, at det er nødvendigt at søge at fjerne den igen, hvad der kan ske ved en Opvarmning, der maa være af forskellig Heftighed ved de forskellige Metaller og Legeringer. Ved Jærn er Opvarmning til Rødglødhede nødvendig1), hvor- efter man, for at Sejgheden ikke skal tabe sig noget ved en paa- følgende pludselig Afkøling (se § 100) — ved Staal med over 0,5 % Kulstof endog ganske, idet det vilde blive glashaardt (se § 66) — lader følge en langsom Afkøling i daarlige Varmeledere. Pro- cessen kaldes da Udglødning og sker ved Opvarmning, f. Eks. paa Essen til Rødglødhede og paafølgende Henlægning i Træ- kulaske etc., se § 101. Det følger af det her sagte, at hvis Bearbejdningen sker i den Temperatur, hvortil man maa varme for at faa den ved kold Bearbejdning tabte Sejghed igen, og hvis Afkølingen der- efter sker langsomt, saa tabes der intet i Sejghed ved Bearbejd- ningen2). Hvis Bearbejdningen derimod har været fortsat i en lavere Temperatur, eller hvis Afkølingen ikke har været langsom, saa kan den større og mulig uensartede Tæthed, Materialet har faaet, ikke forsvinde. Forskellige Metaller og Legeringer ere i øvrigt særlig skøre ved visse Temperaturer, hvorom senere. Naar et sejgt Legemes Formforandring naar en vis Størrelse, sker Brud. Metallernes eller Legeringernes Styrke spiller der- for en Rolle ved Formforandringsarbejderne, og f. Eks. ved Træk- ning er en vis Styrke mod Træk en Nødvendighed, som omtalt S. 47 nederst. Den tekniske Mekanik og Maskinlæren gøre Rede for de i Bygnings- og Maskinvæsen brugelige Metallers og Lege- ringers Styrkeegenskaber, o: Styrke og Sejghed, idet f. Eks. Styrken eller Brudgrænsen mod Træk angives ved det største Træk i Kg. pr. O mm oprindeligt Tværsnit, som en Træk- *) For at tage et andet Eksempel kan anføres, at for meget tyndt Aluminiumblik eller -traad er kun Opvarmning til 150° nødvendig. 2) At særlige Forhold dog kan gøre en Udglødning nyttig vil blive omtalt S. 116, Lin. 10 f. n.