Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

58 der ere Figurer, som under visse Forhold vise sig paa Legemernes Overflade. Ved Udstrækning af en flad Stang viser der sig saaledes, naar den er blankt poleret, et af to Systemer af symetrisk skraa Linier bestaaende Net. Er Stangen rund, løbe Linierne i Skruegang ned ad den, — se Bulletin de la société d’encouragement, 1896, p. 1218 og 1897, p. 103. Linierne blive tydeligere, naar man ætser, medens Kraften virker, eller naar en Staalstang er svagt anløben. Har Stangen Glødskal paa, falder den, naar Flydegrænsen er passeret, af efter de nævnte Linier. Den Vinkel, hvorunder Linierne løbe, er karakteristisk for Materialet. Opereres med tynde Plader, faar man Korrespondance mellem Linierne paa den ene og anden Side af Pladen, saa at Linierne ikke skyldes en Overfladevirksomhed, men molekylære Virkninger, der strække sig gennem hele Metalmassen. Ved Lokning fremkommer der ogsaa visse Figurer, der vise, i hvilke Zoner Paavirkningen skrider frem. Ltiders bemærkede de efter ham benævnte Linier allerede i 1859, nemlig ved Bøjning —, se Dinglers polyt. Journal, 1860, Bd. 155, S. 18 —, men først langt senere bleve de bemærkede paany, se f. Eks. Tetmajer: Mitth. der Anst. zur Pru- fung von Baumaterialien am eidg. Polytechn. in Zurich, 3 Heft, 1886, S. 102 og Tavle VI, Fig. 5-7. Nærmere om de Liiderske Linier findes i Weddings S. 13, Lin. 6 f. o., citerede Værk 1ste Bd., 2tes Buch, S. 564 og i Mitth. aus den kgl. techn. Versuchsanstalten zu Berlin, 1888, S. 39. Rejtos Teori om Formforandringer, — se hans S. 53 citerede Værk — stemmer smukt med de Liiderske Liniers Oplysning herom. De mekaniske Bearbejdninger, der grunde sig paa Metallernes eller Legeringernes Sejghed, ske ofte i Rød glød- hede, hvorved Metallernes Haardhed, der modsætter sig Be- arbejdningen, er ringere. Ved c. 525 0 begynder Rødglødhede i Mørke, c. 700 0 er svag, c. 900° lys Kirsebærrødglødhede, derover begynder Hvidglødhede. Naar de mekaniske Bearbejdninger, der grunde sig paa Sejgheden, ske i kold Tilstand, bliver Metallet altid tættere. Den større Tæthed skriver sig imidlertid alene fra, at Hulrum i Godset blive trykkede flade, thi Metallerne selv lade sig i alt Fald kun sammentrykke i en ganske forsvindende Grad. Man siger imidlertid dog, at Metallet bliver komprimeret, da Vægt- fylden bliver større, og endvidere vokser Haardhed og Stivhed samt Styrke, medens Sejgheden tager af, eller: Skørheden tager til. En uensartet Komprimering kan give Spændinger i Godset. De nævnte kolde Bearbejdninger ville ligesom Strækning ud over Flydegrænsen hæve denne — se S. 110 nederst —, men gøre samtidig Flydningen mindre pludselig, — se S. 56, Lin. 10 f. n. —. Koldsmed- ning sænker noget den ved Strækning hævede Flydegrænse, men ikke til oprindelig Højde.