Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

57 ved under 750° eller ved Staal, der er giødet og derpaa kølet i Vand — se Charpy’s Undersøgelser, Stahl u. Eisen, 1895, S. 459 og 749. Bedst forklares disse Forhold maaske saaledes: I Begyndelsen overvindes ved et Træk i en Prøvestang den indre Friktion mellem Molekylerne kun hist og her, og Forlængel- serne ei'e derfor kun højst ubetydelige, men ved blødt Jærn og Staal overvindes Friktionen dernæst pludselig for den store Mængde af Molekyler, nemlig naar Flydegrænsener naaet. Mærkelig nok bliver undertiden, — f. Eks. ved blødt Staal —, den til Stangens For- længelse nødvendige Kraft mindre, lige efter at Flydegrænsen er overskreden. Undertiden har i øvrigt en Stang flere Flydegrænser. Efter nogen Udstrækning af Stangen ud over Flydegrænsen vil der behøves en stadig tiltagende Kraft, indtil enten Brud sker, eller en Indsnøring sker, hvor Bruddet vil foregaa, og i sidste Tilfælde vil den til videre Udstrækning fornødne Kraft atter aftage, da der bliver et mindre Tværsnit at paavirke. At der efter nogen Udstrækning af Stangen ud over Flydegrænsen som nævnt vil behøves en tiltagende Kraft til yderligere Udstræk- ning, kan nu forklares ved Rejto’s S. 55, Lin. 9 f. o. anføi'te An- skuelse, at Friktionen imellem Molekylerne bliver større. At koldtvalset Jærn eller Staal ikke har nogen bestemt Flyde- grænse kan tænkes at ligge i, at Koldvalsningen har øget Friktionen mellem de ydre Molekyler, saaledes at den dér er større end for de indre Molekyler. Der er da ikke noget bestemt Øjeblik under Trækket, hvor dette overvinder den store Mængde Molekylers Frik- tion, men den overvindes lidt efter lidt indvendig fra udefter, og Kraften tiltager derfor stadig, indtil Indsnøring sker — (se i øvrigt Osmonds og Werths Forklaring S. 73, Lin. 12 f. o). Naar saadant koldtvalset Jærn eller Staal udglødes — se S. 59, Lin. 18 f. o.—, faar det paany tydelig Flydegrænse ved en Trækprøve. At Staal, der er giødet og kølet i Vand, ikke flyder pludselig, ligger efter den her givne Forklaring simpelt hen i, at dets Stof er helt forandret, hvorom nærmere i § 66, saaledes at det enten er blevet helt skørt, eller Friktionen ikke mere overvindes for saa stor en Mængde Molekyler paa en Gang — (se i øvrigt Osmonds og Werths Forklaring S. 72, Lin. 13 f. n.) En anden Hypotese til Oplysning om Flydningen ved Flyde- grænsen er opstillet af Thurston, der mener, at indesluttede Blærer ved Flydningen blive strakte lange. Angaaende Flydegrænsen se i øvrigt nederst S. 58 og øverst S. 59 samt S. 109 Lin, 6 f. o. og S. 116, Lin. 15 f. o. Om den Maade, hvorpaa Formforandringer forplante sig gennem faste Legemer, give de saakaldte Liiderske Linier Oplysninger, 1) Kirsch siger, at det er Styrken mod Forskydning — die Schubfestigkeit —, som da overvindes — se Mitth. aus den kgl. techn. Versuchsanst. zu Berlin, 1887, S. 79, men ved »Schubfestigkeit« forslaas ellers den Forskydningsspænding, som medfører Brud. Kirsch’s Undersøgelser over Flydningen ere fortsatte 1888, S. 37 og 1889, S. 9.