Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

56 midt S. 49. Det opløste Ilte virker nemlig som en Forurening til at mindske Sejgheden, men Tilsætningen kan mulig danne et Ilte, der skiller sig ud og saaledes ingen Skade gør. Den Formforandring, der svarer til en vis Kraftforandring, kræver en vis Tid, hvilket Fænomen kaldes den elastiske Eftervirkning. Herom ville nogle Oplysninger blive givne ill Del, — se ogsaa den tekn. Mek. og Christiansens Lærebog i Fysik I, 1892, S. 332. Naar et sejgt eller plastiskt Metal i fast Tilstand, f. Eks. Bly, presses ud af en Aabning i den Beholder, hvori det findes, vil dets Udtrædelse af Aabningen ganske kunne sammenlignes med en Vædskes Udflyden. Man siger i dette og andre Tilfælde, hvor et sejgt Metal lider en tydelig Formforandring, f. Eks. ved Smed- ning, Valsning, m. m., at det fly der, og det vil i det Hele ses, at der kun er en Gradsforskel imellem faste Legemers og Vædskers Flydenhed. En Kanonkugle, der træffer en blød Panserplade, vil frembringe en lignende Flydning af det trufne Materiale, som en Kugle, der falder i Vandet, saaledes at det til- sidetrængte Staal ser ud, som om det var størknet efter at have skvulpet. Om faste Legemers Flydning og den herhen hørende Litteratur se Luegers Lexikon der gesamten Technik, 1897, Bd. IV, S. 323 Artiklen: »Flieszen fester Korper«, Se ogsaa Indledningen i det fore- liggende Arbejde S. 5, § 4. En særlig tydelig Flydning viser sig, naar f. Eks. smedeligt Jærn, der ikke er koldt bearbejdet, eller Staal, der ikke er giødet og derefter kølet i koldt Vand, strækkes ud ved et Træk i dets Ender, og Proportionalitetsgrænsen allerede noget er overskreden, og da pludselig Jærnet lader sig strække betydeligt — ligesom »flyder ud« —, uden at man behøver at øge Trækkraften, ja undertiden endog, selv om man formindsker den lidt. Den Kraft, for hvilken denne Flydning indtræder, kaldes Fly de- el ler Strækgrænsen. Naar Flydningen ikke sker pludselig, er en saadan Flydegrænse vanskelig eller umulig at bestemme. En tydelig Flyde- eller Stukkegrænse findes f. Eks. ved Blys Sammentrykning, lige som man har Flydegrænser for Bøjning o.s.v. Flydningen er umærkelig ved Støbej ærn og andre meget skøre Legemer. Et almindeligt Trækprøvediagram, der har et pludseligt Knæk ved Flydegrænsen, naar Flydningen sker pludselig, har intet saadant Knæk, naar Flydningen ikke sker pludselig. Flydningen sker ikke pludselig ved koldtvalset — se § 88 — eller koldt smedet Jærn eller Staal eller ved Jærn og Staalstænger, der ere smedede etc.