Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

55 andringer, som alle ere uden Interesse for den mekaniske Teknologi, og siger da, at saafremt Cohæsionen overvindes, før Glidning mellem Molekylerne indtræder, som f. Eks. Tilfældet er med en Støbejærns Trækprøve, kaldes Legemet skørt, men hvis derimod først den indre Friktion overvindes, saa at Glidning indtræder, er Legemet enten sejgt eller plastiskt. I de plastiske Legemer er den indre Efiktion uforandret, medens Legemet forandrer Form, og Form- forandringen fordeler sig ikke regelmæssigt over Legemet, men giver f. Eks. en Trækprøve Indsnøring. I de sejge Legemer vokser derimod den indre Friktion under en Formforandring, idet ved denne Molekylerne glide tættere ind imod hinanden, og Formforandringen er regelmæssig. Efterliaanden naar da f. Eks. ved en Trækprøve den indre Friktion sin Maksimum s vær di, og fra dette Øjeblik af er Legemet plastiskt, og ved Trækprøven begynder da Ind- snøringen. Rejtø forstaar ved et Legemes Sejghed det indre Frik- tionsarbejde, der for hver Cubikcm. af Legemet maa over- vindes under den regelmæssige Formforandring, og af denne Definition følger umiddelbart, at en Trækprøve af et sejgt Metal under Trækket efterliaanden mister sin Sejghed, og at kolde mekaniske Bearbejdninger ligeledes formindske Sejgheden — se S. 58 nederst —, idet de gøre den indre Friktion større, saaledes at den ved et mindre Formforandringsarbejde kan gøres til Maksimum. Derimod siger Rejtø, at en Udglødning, — hvorom S. 59, Lin. 16 f. o. —, gør den indre Friktion til Minimum og derved giver et sejgt Metal dets højeste Grad af Sejghed. Ved Glødningen vide Molekylerne sig ud og puffe formentlig derved hinanden noget fra sig, uden ved Afkølingen at komme til at ligge saa tæt sammen igen. Angaaende andre Maader at maale eller definere Sejgheden paa, maa henvises til Kormarsch-Fischers S. 6 citerede Haandbog, 1ste Bind, S. 119 o. f. samt til Osmonds Afhandling: Sur la fragilité et la plasticité i: Commission des methodes d’essai, premiere session, tome III, 1895, p. 295. De rene Metaller ere de sejgeste. Legeringerne ere i Reglen mindre sejge og smidige, end man efter deres Sammensætning skulde tro. En ringe Mængde mere Kulstof i Staal formindsker Sejgheden ikke lidet. En farlig Fjende af Gulds, Sølvs, Blys, Tins og Kobbers m. fl.’s Sejghed er Vismuth. Kun 0,05 % kan gøre disse Metaller ubrugelige for Anvendelser, der kræve en høj Grad af Smidighed. Ogsaa smaa Mængder Antimon og Arsen virke skadeligt. Ligeledes mindskes Zinks Sejghed ved en ubetydelig Mængde Tin, Kobbers af Kobberforilte o. s. v. Nyere metallografiske Undersøgelser synes at vise, at Sejghedstabet ofte skyldes Forandringer i Mikrostrukturen — se §§ 114 og 149. Undertiden vil en Tilsætning til et Metal dog gøre det mindre skørt, nemlig hvis det rene Metal kan opløse sit eget Ilte, og en Tilsætning kan rense det for det opløste Ilte, som omtalt