Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

54 til at gaa bort, hvorved Spændingen i Godset bliver mindre, hvilket i øvrigt ogsaa skyldes en anden Aarsag, se S. 114, Lin. 9 f. n. Som Osmond og Werth have vist, absorberer Staal allerede megen Luft ved Rødglødhede. Ved den pludselige Afkøling af rødglødende Staal, man liar ved Hærdning, mener Rejtd, at denne fint fordelte Luft hindres i at slippe bort og giver en indre Spænding (— for- uden den, der kan skyldes Volumenfoi’andringer ved Hærdningen, se S. 103, § 92 —), sora senere kan give Anledning til Hærderevner selv ved rolig Henliggen — se S. 103, Lin. 12 f. n. —, medens der ved Anløbningen — se S. 73, § 69 — foruden Forandringer i Kul- stoffets Tilstandsform i Staalet og deraf følgende Forandringer i Haardhed og Sejghed — se S. 74 — tillige gives nævnte Overskud nogen Lejlighed til at slippe bort, og derved Staalet en mindre indre Spænding. Rejtd mener, at Hammerslagene ved Outerbridges Forsøg — se midt S. 92 — ligeledes virke ved at give noget af oft- nævnte Overskud Lejlighed til at undslippe, samt at haardtstøbt Gods — se S. 91 — indeholder stort Luftoverskud formedelst den pludselige Afkøling og derfor indre Spændinger, samt at den i Nordamerika og Østrig brugelige Udglødning af haardtstøbte Jærnbanevognhjul — se II Del — er virksom ved at lade Luftoverskuddet slippe bort, og at det samme gælder den undertiden brugelige Udglødning af Jærn- støbegods, der omtales S. 66, Lin. 21 f. n. Vi gave S. 49 og 50 de almindelige Definitioner paa Sejghed og Skørhed. Der eksisterer imidlertid baade forskellige Definitioner og Maader at maale Sejgheden paa. Man kan saalcdes maale den ved den For- længelse i °/0, som en vis Længde, Maalelængden, af en Træk- prøve viser, efter at Brud er indtraadt, og medregner altsaa her, hvis Elasticitetsgrænsen er hævet over 0, den i øvrigt meget ringe elastiske Forlængelse indenfor Elasticitetsgrænsen, hvad der netop ikke var Tilfældet ved den nævnte almindelige Definition, men med- regner, enten nævnte Grænse er hævet eller ej, paa den anden Side ikke den lille elastiske Forlængelse i Brudøjeblikket, — eller man kan maale den ved at dividere Prøvens oprindelige Tværsnit med det Tværsnit, dens Brud viser, idet den, før den bristede, har indsnøret sig der, hvor Bruddet vilde ske. At disse to Maader at maale Sejg- heden paa kunne give forskelligt Resultat, vil der i § 100 blive givet Eksempel paa. Man har endog Staaltraad med 1 å 2 % For- længelse, men over 60 °/0 Indsnøring. Rejtø skelner i sit paa forrige Side citerede Værk mellem Sejg- hed og Plasticitet. En Glidning af et Legemes Molekyler paa hinanden vil indtræde, naar en Kraft overvinder den indre Frik- tion mellem Molekylerne, men et Brud først, naar Co hæsionen imellem dem overvindes. Han ser nu bort fra den ringe Glidning, der allerede maa ske under de smaa elastiske Formforandringer —, egentlig ogsaa fra den, der sker under de smaa Formforandringer indenfor Flydegrænsen, hvorom S. 56, Lin. 11 f. n. —, Formfor-