Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
65 fattigt Jærn og Staal, naar dette glødes stærkt i flere Dage. Hvis der under Glødningen er Metalilter til Stede, brændes efter- liaanden det udskilte Temperkul, — i Modsætning til Grafit, se S. 64, Lin. 8 f. o. — bort ligesom det senere omtalte kemisk bundne Kulstof. Om dette, forinden det kan brænde bort, først maa forvandle sig til Temperkul, vides ikke. Benævnelsen Temperkul hidrører fra, at det i Praksis opstaar, naar Støbejærnsgenstande »tempres«, hvorved forstaas to forskellige Fremgangsmaader. Ved den ene pakkes tynde i Sandforme støbte Støbejærnsgenstande undertiden i Trækul, Aske, etc., der holde Luften ude, medens Genstandene udglødes i længere Tid, hvorved de blive mindre skøre og blødere at arbejde i, hvorom nærmere midt paa næste Side —, ved den anden forstaas Fremstillingen af hammer- bart Støbegods — se nedenfor. Nyere Undei'søgelser over Temperkullets Dannelse findes i Stahl u. Eisen, 1897, S. 628. Deraf fremgaar f. Eks., at hvidt Støbejærn, for at Temperkul skal dannes, maa opvarmes i længere Tid til mindst 850° C. og afkøles langsomt f. Eks. i 8 Timer til 670°. Ogsaa i smedeligt Jærn kan der ved langvarig heftig Glødning dannes Temperkul. Saaledes omtales i Baumaterialienkunde, 1897—98, S. 84 noget Staal, der havde 0,58 % Temperkul, hvoraf man kunde se, at dets forholdsvis ringe Styrke skyldtes langvarig Glødning. Ved Fremstillingen af ham mer bart Støbegods for- vandles Støbejærnsgenstande, som omtalt S. 9, Lin. 9 f. n., til smedeligt Jærn. Genstandene støbes af hvidt Raajærn, — da det graa Støbej ærns Grafit som anført S. 64, Lin. 8 f. o. ikke vilde brænde bort —, og glød es lagte i Støbej ærnspotter og stærkt pak- kede med Metalilter, f. Eks. pulveriseret Rødjærnsten og Hammer- skæl — Zinkaske kan ogsaa bruges — i adskillige Dage. Ved Glødningen udskilles Temperkul, og dette Kulstof brændes bort ved at gaa i Forbindelse med Metalilternes Ilt. Bortbrændingen af Kul er stærkest yderst ude, mindre stærk længere inde, hvorfra dog Kulstof vandrer ud og fordeler sig i de ydre Lag> efterhaanden som disse blive kulstoffattigere. Da Processen dog er mindre fuldstændig dybere inde, egner den sig kun for tyndt Gods (under 25 mm i Tykkelse). Men for saadant Gods kan Metoden være særdeles nyttig, thi dels gøres mange Smaating, saasom talrige Symaskiner, Landbrugs- maskiner, Laase m. m., hammerbare, fordi de ellers vilde være for skøre, dels kan man ofte billigere og lettere af Jærn støbe Smaa- genstande af kompliceret Form, f. Eks. Bidsler, Vognstangsbeslag 5