Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

65 fattigt Jærn og Staal, naar dette glødes stærkt i flere Dage. Hvis der under Glødningen er Metalilter til Stede, brændes efter- liaanden det udskilte Temperkul, — i Modsætning til Grafit, se S. 64, Lin. 8 f. o. — bort ligesom det senere omtalte kemisk bundne Kulstof. Om dette, forinden det kan brænde bort, først maa forvandle sig til Temperkul, vides ikke. Benævnelsen Temperkul hidrører fra, at det i Praksis opstaar, naar Støbejærnsgenstande »tempres«, hvorved forstaas to forskellige Fremgangsmaader. Ved den ene pakkes tynde i Sandforme støbte Støbejærnsgenstande undertiden i Trækul, Aske, etc., der holde Luften ude, medens Genstandene udglødes i længere Tid, hvorved de blive mindre skøre og blødere at arbejde i, hvorom nærmere midt paa næste Side —, ved den anden forstaas Fremstillingen af hammer- bart Støbegods — se nedenfor. Nyere Undei'søgelser over Temperkullets Dannelse findes i Stahl u. Eisen, 1897, S. 628. Deraf fremgaar f. Eks., at hvidt Støbejærn, for at Temperkul skal dannes, maa opvarmes i længere Tid til mindst 850° C. og afkøles langsomt f. Eks. i 8 Timer til 670°. Ogsaa i smedeligt Jærn kan der ved langvarig heftig Glødning dannes Temperkul. Saaledes omtales i Baumaterialienkunde, 1897—98, S. 84 noget Staal, der havde 0,58 % Temperkul, hvoraf man kunde se, at dets forholdsvis ringe Styrke skyldtes langvarig Glødning. Ved Fremstillingen af ham mer bart Støbegods for- vandles Støbejærnsgenstande, som omtalt S. 9, Lin. 9 f. n., til smedeligt Jærn. Genstandene støbes af hvidt Raajærn, — da det graa Støbej ærns Grafit som anført S. 64, Lin. 8 f. o. ikke vilde brænde bort —, og glød es lagte i Støbej ærnspotter og stærkt pak- kede med Metalilter, f. Eks. pulveriseret Rødjærnsten og Hammer- skæl — Zinkaske kan ogsaa bruges — i adskillige Dage. Ved Glødningen udskilles Temperkul, og dette Kulstof brændes bort ved at gaa i Forbindelse med Metalilternes Ilt. Bortbrændingen af Kul er stærkest yderst ude, mindre stærk længere inde, hvorfra dog Kulstof vandrer ud og fordeler sig i de ydre Lag> efterhaanden som disse blive kulstoffattigere. Da Processen dog er mindre fuldstændig dybere inde, egner den sig kun for tyndt Gods (under 25 mm i Tykkelse). Men for saadant Gods kan Metoden være særdeles nyttig, thi dels gøres mange Smaating, saasom talrige Symaskiner, Landbrugs- maskiner, Laase m. m., hammerbare, fordi de ellers vilde være for skøre, dels kan man ofte billigere og lettere af Jærn støbe Smaa- genstande af kompliceret Form, f. Eks. Bidsler, Vognstangsbeslag 5