Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

73 vise. Medens Charpy vel mener, at Forandringen af a-Jærn til (?-Jærn er Skyld i Forandringen i Diagrammets Udseende, anser han det dog ikke for bevist, at den ogsaa er Skyld i Haardhedsstigningen ved Staalets Hærdning, — se Stahl u. Eisen, 1895, S. 460. Angaaende en nyere Række Forsøg af Charpy maa henvises til Stahl u. Eisen 1895, S. 747. Imod Charpy's Tydninger af Knækkene i Diagram- merne har Home gjort forskellige Indvendinger, — se Stahl u. Eisen, 1895, S. 946 o. f. Osmond mener i øvrigt, at de allotrope Forandringer af Jærnet ikke blot ske ved Hærdning og Flydning, men at ogsaa kold Bear- bejdning af Jærnet forandi'er a-Jærn til (9-Jærn, se Zeitschr. des Ver. deutsch. Ing., 1887, S. 112, og at dette er Grunden til, at heller ikke koldt bearbejdet Jærn flyder pludseligt, se S. 57, Lin. 16 f. n. Hvad Osmond kalder (5-Jærn er aabenbart det samme som, hvad Rejto kalder Jærn med Maksimum af indre Friktion, jvnfr. f. Eks. S. 62 øverst. Osmonds Teori om n- og (3-Jærn (samt ^-Jærn) er, om den end synes at vinde Terrain, dog endnu ikke at betragte som bevist. 68. Fysiske Forandringer ved de kritiske Punkter. Sam- tidig med, at der ved de kritiske Punkter sker Forandringer i Sam- mensætningen af Jærn og Staal, sker der ogsaa fysiske Forandringer. Saaledes sker der under langsom Afkøling af glødende Staal ved Passage af Linien en Udvidelse. Svedelias gør i Jern-Kon- torets Annaler, 1896, S. 202, Rede for Jærns og Staals unormale Længdeforandringer ved Opvarmning og Afkøling. En Volumenfor- øgelse finder Sted ved Hærdning, hvorom nærmere S. 103. At der sker Forandringer i Styrkeforhold, magnetiske og elek- triske Egenskaber, er allerede omtalt ovenfor. 69. Anløbning. Man beholder i Reglen ikke hærdet Staal glashaardt, thi Hærdningen har medført Spændinger i Staalet, som gøre det skørt, og Spændingerne eller Skørheden i Staalet fjernes bedst ved at opvarme det igen. Herved bliver det imid- lertid blødere. Opvarmer man hærdet Staal, begynder allerede ved noget over 100° Grundmassen, som helt eller hovedsagelig bestaar af Martensit, at spalte sig, idet den bliver kulstoffattigere under Udskillelse af Carbid. Varmer man til Hærdnings- temperaturen og køler raskt af, bliver Staalet hærdet paany, men varmer man ikke saa stærkt, vil det ved Varmningen udskilte Carbid forblive udskilt, hvad enten man køler Staalet langsomt eller hurtigt af. Jo mindre man har ladet Varmen stige før Afkølingen, des mindre taber da det hærdede Staal af sin Haardhed, men des mindre ogsaa af sin Skørhed. Man varmer da i Praksis saa længe, som det gaar an, uden at der til den Brug, der skal gøres af Staalet, gaar for meget af Haard- heden tabt. Man er ved at opvarme det hærdede Staal pas- sende og afkøle det altsaa i Stand til, indenfor visse Grænser,