Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

72 Hærdningskul ved Opvarmningen og Forbliven som saadant ved Afkølingen, som Haardheden skyldes. Osmond mener, at det lang- somt afkølede Staal ikke ved at hærdes bliver haardt umiddelbart formedelst Kulstoffets Forvandling, da Kulstoffet selv dog aldrig kan tænkes at være saa haardt, at det kan frembringe Glashaardhed, men mener, at Aarsagen ligger i, at det bløde Jærn, eller, som han kalder det, »-Jærn, gaar over ved Opvarmningen til Glødhede til en all otrop Form, (?-Jærn, der holder sig som saadan ved pludselig Afkøling og er haard, og han antager, at Kulstoffets Rolle kun er den, at det, naar det ei' til Stede i større Mængde, hjælper til at bevare (9-Jærnet i denne Form, saa at et større Kulstofindhold gør Staalet lettere at hærde. Nærmere beset mene »Allotropisterne« endog, at Jærnet eksisterer i Staalet i 3 forskellige Tilstandsforme, nemlig som a-Jærn, (?-Jærn og ^-Jærn, af hvilke de to sidste begge ere haarde, men dog forskellige f. Eks. ved, at for ^-Jærn den elektriske Ledningsmod- stand næppe tiltager mærkeligt med Temperaturen — se Stahl u. Eisen, 1897, S. 438. Ved Afkøling af Staal, der er varmet over Kurven A3BE, sker da ved Overgangen over denne Kurve en be- gyndende Omdannelse af ^-Jærn til /2-Jærn og ved Overgangen over Kurven xX2BE en begyndende Omdannelse af /J-Jærn til r,-Jærn. Begge Omdannelser ske ved nævnte Overgange kun i Ferritten og fort- sættes i denne, efterhaanden som den udskilles, men foregaa i den øvrige Masse pludselig og først, naar Temperaturen er sunken til Linien A1EA1, — se det kommende Oktoberhefte 1898 af »The Metallographist«. Foruden Carbonisternes og zMlotropisternes Teori for Hærd- ningen er der ogsaa opstillet andre, nemlig dels Arnolds Subcarbid- teori — se S. 67, Lin. 11 f. n. — dels Howes carbo-allotropiske Teori — se Stahl u. Eisen, 1895, S. 948 og Bulletin de la société d’encourage- nient, 1896, p. 235 — se ogsaa Sauveurs kritiske Bemærkninger i The Digest of Physical Tests, 1897, p. 220. For Osmonds Teori om de allotrope Tilstandsformer, altsaa — bortset fra ^-Jærnet — «- og ^-Jærnet taler, at udglødet Staal flyder stærkt, medens f. Eks. Staal, der er giødet og kølet pludselig i koldt Vand, ingen pludselig Flydning viser. Osmond og Werth mene nu, at ved Flydningen a-Jærn gaar over til (5-Jærn, og at f. Eks. hærdet Staal ingen pludselig Flydning viser, fordi det i Forvejen indeholder saa meget (?-Jærn. Charpy, som har udført en stor Mængde Trækprøver med hærdede og udglødede Jærn- og Staalstænger — jvnfr. S. 57, Lin. 2 f. o., mener med Osmond, at Aarsagen til Forskellen i Diagrammernes Udseende er, at de hærdede Stænger var af (9-Jærn, medens de ud- glødede vare af «-Jærn, og finder Osmond og Werths Antagelse om Overgangen af «-Jærn til tf-Jærn ved Flydningen bekræftet ved, at Jærnets Evne til at modtage blivende Magnetisme tiltager stærkt ved Flydningen ligesom ved Hærdning — se Mitth. aus den kgl. techn. Versuchsanstalten zu Berlin, 1895, S. 208. En Del af Charpy's Trækprøver have gaaet ud paa at vise, hvor stærkt og længe Staal maa varmes, for at efter en pludselig Afkøling Diagrammerne skulle have forandret saaledes Udseende, at de ingen pludselig Flydning