Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
af, bliver det saa blødt, som det kan faas, idet Udsajgringerne
under Afkølingen hverken hindres eller modvirkes. En saadan
Udglødning kaldes ogsaa en Af hærdning.
Naar en hærdet Panserplade skal udglødes enkelte Steder, hvor
Huller skulle Jokkes igennem, kunne de paagældende Steder udglødes
ved Anvendelse af en stærk elektrisk Strøm, se Codron: Procédés
de forgeage dans l’industrie, vol. I., 1897, p. 543.
Andet smedeligt Jærn bliver kun næppe kendeligt blødere
ved en Udglødning, hvis det inden denne har været giødet og
kølet hurtigt af. Om en Udglødnings Virkning paa Staalstøbe-
gods og andet smedeligt Jærn, se S. 114, § 101.
Om en Udglødnings Virkning paa Jærnstøbegods, se midt S. 66.
71. Mangan og Silicium. Disse Stoffer hidrøre henholdsvis
fra Malmene og fra Tilslag eller Ovnfor. Manganet spiller
navnlig en Rolle i Spejljærn og Ferromangan ved disse Stoffers
Anvendelse som Tilsætninger ved Staalfabi’ikationen, se S. 32.
Til den sure Bessemerproces er et stort Siliciuniindhold nød-
vendigt — se S. 31 øverst —, hvorfor der dertil anvendes graat
Raajærn, hvorimod der til Thomasprocessen er et stort Fosfor-
indhold nødvendigt. Midt paa SL 64 er der talt om Mangans
og Siliciums Indflydelse med Hensyn til Grafitudskillelse.
Paa Støbejærns Styrke, Sejghed, Haardhed og Svind efter
Størkningen har Siliciumindholdet meget stor Betydning.
Siliciums Virkning paa Støbejærns Styrke er ikke helt simpel,
idet det dels har en direkte Virkning, dels virker igennem sin Evne
til at begunstige Udskillelse af Grafit, der vel svækker Jærnet, men
foraarsager, at Indholdet af Hærdningskul, der kan have endnu
skadeligere Indflydelse paa Styrken — se S. 68, Lin. 19 f. o. —, bliver
mindre. I stærkt og forholdsvis dog sejgt Støbejærn bør der være
en Siliciummængde s af 1 å 3 °S en Kulstofmængde c bestemt
Q
af: c + — = 4,2 å 4,4 %
3te Aufl., ’1891, S. 51.
— se nærmere Ledebur: Das Roheisen,
Da noget Silicium altid brændes bort ved Omsmeltning, bør
der være des mere deraf i Støberi-Raajærn, jo mere Affaldsjærn —
og eventuelt Staalaffald — det skal bruges sammen med, og jo
siliciumfattigere dette er, jvnfr. S. 93, Slutningen af § 82. Derfor
vokser Raajærncts Værdi til en vis Grad med Siliciumindholdet.
Gode Oplysninger om Siliciums Indflydelse paa Styrke, Svind
m. m. findes i Johnson: The Materials of Construction, 1897, p.
92—96.