Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
75 af, bliver det saa blødt, som det kan faas, idet Udsajgringerne under Afkølingen hverken hindres eller modvirkes. En saadan Udglødning kaldes ogsaa en Af hærdning. Naar en hærdet Panserplade skal udglødes enkelte Steder, hvor Huller skulle Jokkes igennem, kunne de paagældende Steder udglødes ved Anvendelse af en stærk elektrisk Strøm, se Codron: Procédés de forgeage dans l’industrie, vol. I., 1897, p. 543. Andet smedeligt Jærn bliver kun næppe kendeligt blødere ved en Udglødning, hvis det inden denne har været giødet og kølet hurtigt af. Om en Udglødnings Virkning paa Staalstøbe- gods og andet smedeligt Jærn, se S. 114, § 101. Om en Udglødnings Virkning paa Jærnstøbegods, se midt S. 66. 71. Mangan og Silicium. Disse Stoffer hidrøre henholdsvis fra Malmene og fra Tilslag eller Ovnfor. Manganet spiller navnlig en Rolle i Spejljærn og Ferromangan ved disse Stoffers Anvendelse som Tilsætninger ved Staalfabi’ikationen, se S. 32. Til den sure Bessemerproces er et stort Siliciuniindhold nød- vendigt — se S. 31 øverst —, hvorfor der dertil anvendes graat Raajærn, hvorimod der til Thomasprocessen er et stort Fosfor- indhold nødvendigt. Midt paa SL 64 er der talt om Mangans og Siliciums Indflydelse med Hensyn til Grafitudskillelse. Paa Støbejærns Styrke, Sejghed, Haardhed og Svind efter Størkningen har Siliciumindholdet meget stor Betydning. Siliciums Virkning paa Støbejærns Styrke er ikke helt simpel, idet det dels har en direkte Virkning, dels virker igennem sin Evne til at begunstige Udskillelse af Grafit, der vel svækker Jærnet, men foraarsager, at Indholdet af Hærdningskul, der kan have endnu skadeligere Indflydelse paa Styrken — se S. 68, Lin. 19 f. o. —, bliver mindre. I stærkt og forholdsvis dog sejgt Støbejærn bør der være en Siliciummængde s af 1 å 3 °S en Kulstofmængde c bestemt Q af: c + — = 4,2 å 4,4 % 3te Aufl., ’1891, S. 51. — se nærmere Ledebur: Das Roheisen, Da noget Silicium altid brændes bort ved Omsmeltning, bør der være des mere deraf i Støberi-Raajærn, jo mere Affaldsjærn — og eventuelt Staalaffald — det skal bruges sammen med, og jo siliciumfattigere dette er, jvnfr. S. 93, Slutningen af § 82. Derfor vokser Raajærncts Værdi til en vis Grad med Siliciumindholdet. Gode Oplysninger om Siliciums Indflydelse paa Styrke, Svind m. m. findes i Johnson: The Materials of Construction, 1897, p. 92—96.