Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
76 Ferrosilicium eller Siliciumjærn er en Slags Raajærn med indtil 16 °/0 Si, der ikke sjældent bruges som Tilsætning i Støberierne, idet man dermed kan forøge Jærnets Siliciumindhold, benytte hvidt Raajærn og muliggøre Anvendelsen baade af silicium- fattigt Støbejærns Affald og af Staalaffald — se S. 93, Slutningen af §82 — o. s. v., se Industriforeningens Tidsskrift, 1893, S. 261. Om Ferrosiliciums Anvendelse til Modvirkning af Blæredannelse i Staal er talt S. 26., Lin. 6 f. n. Om Mangans Rolle ved Staalets saakaldte Udmattelse, se S. 124 Lin. 13 f. o. 72. Svovl. Dette Stof gør smedeligt Jærn og Staal rød- skørt, o: skørt, naar det smedes eller valses i rødglødende Tilstand. Ved Valsningen faar rødskørt Jærn ofte ru Kanter, saa at saadanne kunne være et Tegn paa Rødskørhed. Svovl skal meget kunne være Skyld i den Svækkelse, som kaldes Jærnets og Staalets Udmattelse, og hvorom nærmere meddeles i §§ 105 og 106. Svovlet er ikke skadeligt som saadant, men det er det Jærnsulfiffie hvis Dannelse, det er Skyld i, som for- aarsager Rødskørheden og virker til Udmattelse. I Svejsejærn er allerede 0,02 % skadeligt, i Staal er 0,05 % skadeligt1). Arnold siger herom — se Johnson: The Materials of Construc- tion, 1897, p. 727 —, at Jærnsulftef’fer saa letsmelteligt, at det holder sig smeltet i Staal længe efter, at Staalet i øvrigt er størknet, og det har ingen Adhæsion til Staalet. Mindst Skade gør det, naar det ind- tager Form af smaa Kugler, der kun gøre samme Fortræd som Blærer. Langt mere Skade gør det, naar Jærnet eller Staalet smedes eller valses i Rødglødhede. Ved denne Temperatur er Sulfwi^. halvt flydende og tværes ud til tynde Membraner, der indhylle Krystallerne og danne Grundlaget for de fine Revner, — Mikro revnersom ere væsentlig Skyld i Jærnets og Staalets Rødskørhed, idet de let give Anledning til Brud under de nævnte Arbejder, og som ligeledes have deres store Skyld i senere Udmattelse under Brugen, se S. 42, Lin. 15 f. o. og §§ 105 og 106. Udglødning modvirker Svovlets slette Indflydelse, hvis den, efter at have faaet Membranerne til at gaa over til Klumper, er tilstrækkelig til at sammensvejse i alt Fald nogle af de derved dannede Revner, — se Andrews Afhandling i Engineering, 1896, Vol. 61, p. 91. 73. Fosfor. Fosfor gør smedeligt Jærn og Staal kold- skørt, o: skørt ved almindelig Temperatur. 7) Se henholdsvis Ledebur: Handb. der Eisenhuttenkunde, 2te Aufl., 1ste Abth., 1894, S. 296 og Johnson: The Materials of Construction, 1897, p. 164.