Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
Efter Åkerman skyldes Skørheden, at Fosforet gør Jævnet og
Staalet tilbøjelige til ved Afkøling at antage en grov krystallinsk
Struktur.
indeholde 0,3,^ja 0,
Anvendelser.
Aarsasen hertil
Skørheden indfinder sig ved mindre eller større Forfor-
indhold, alt efter Indholdet af Hærdningskul. Medens 0,01 %
P allerede lader sig mærke i kulstofrigt Staal, og der i Staal til
Bygningsbrug i Reglen højst taales 0,08 %, vil Svejsej ærn kunne
,4 % uden at være ubrugeligt til almindelige
Åo^A- <TlrOf <2# : '’z
er efter Åkerman] at et større Kulstofindhold
gør Jærnet og Staalet mere tilbøjeligt til Krystallisation og derved
understøtter den ved Fosforindholdet fremkomne Tendens til grov
Krystallisation.
I de sidste Aar stilles der ofte endnu strengere Krav til Staalet med
Hensyn til ringe Fosforindhold. Saaledes foreslaar Campbell i »The
Manufakture of Structural Steel, 1896«, at der i det bedste Staal til
Jærnbanebroer bør forlanges under 0,04 %, hvis det er fremstillet ved
den basiske Proces, og under 0,06 %, hvis det er fremstillet ved den
sure Proces, samt henholdsvis 0,05 og 0,08 %, hvis der af haårdere
Staal ikke forlanges bedste Kvalitet, idet der dog tillades 25 °/0 mere,
hvis Analysen foretages med Spaaner, der ere udborede i Midten af
en Plade — jvnfr. S. 41 nederst og S. 42, Lin. 14 f. o. De danske Stats-
baner forlange for Jærnbaneskinner, at Fosforindholdet ikke maa
overskride 0,075 %.
I den seneste Tid har man fundet, at Fosforet findes i to for-
skellige Former i det smedelige Jærn, nemlig enten som Fosfidfos-
for — i Jærnfosfid og Manganfosfid —, eller som Hærdningsfos-
for — se Juptners Undersøgelser, der ere refererede i Ingeniøren,
1897, S. 357 —, og mener, at det kun er det sidste, der er Skyld i
Koldskørheden.
Hærdningsfosforet undviger som PH8 ved Behandling med for-
tyndede Syrer, hvilket Fosfidfosforet ikke gør. Juptners Under-
søgelser ere senere bekræftede fra anden Side, se Baumaterialien-
kunde, 1897-98, S. 340.
74. Chrom, Wolfram, Nikkel og Aluminium. Chrom og
Wolfram gøre Digelstaal haardt, se S. 29, Lin. 15 f. o.
Nikkel bruges som Tilsætning til Staal. Nikkelstaalet er
bekendt for sin Haardhed og Styrke.
Om Nikkelstaalets Egenskaber, se S. 87, Lin. 4 f. o. og flere Beret-
ninger i Verh. des Ver. zur Beforderung des Gewerbefleiszes, 1892—96,
i Udtog i Mittheilungen aus den kgl. techn. Versuchsanstalten zu
Berlin, 1896, S. 222, endvidere Bulletin de la société d’encourage-