Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

 77 Efter Åkerman skyldes Skørheden, at Fosforet gør Jævnet og Staalet tilbøjelige til ved Afkøling at antage en grov krystallinsk Struktur. indeholde 0,3,^ja 0, Anvendelser. Aarsasen hertil Skørheden indfinder sig ved mindre eller større Forfor- indhold, alt efter Indholdet af Hærdningskul. Medens 0,01 % P allerede lader sig mærke i kulstofrigt Staal, og der i Staal til Bygningsbrug i Reglen højst taales 0,08 %, vil Svejsej ærn kunne ,4 % uden at være ubrugeligt til almindelige Åo^A- <TlrOf <2# : '’z er efter Åkerman] at et større Kulstofindhold gør Jærnet og Staalet mere tilbøjeligt til Krystallisation og derved understøtter den ved Fosforindholdet fremkomne Tendens til grov Krystallisation. I de sidste Aar stilles der ofte endnu strengere Krav til Staalet med Hensyn til ringe Fosforindhold. Saaledes foreslaar Campbell i »The Manufakture of Structural Steel, 1896«, at der i det bedste Staal til Jærnbanebroer bør forlanges under 0,04 %, hvis det er fremstillet ved den basiske Proces, og under 0,06 %, hvis det er fremstillet ved den sure Proces, samt henholdsvis 0,05 og 0,08 %, hvis der af haårdere Staal ikke forlanges bedste Kvalitet, idet der dog tillades 25 °/0 mere, hvis Analysen foretages med Spaaner, der ere udborede i Midten af en Plade — jvnfr. S. 41 nederst og S. 42, Lin. 14 f. o. De danske Stats- baner forlange for Jærnbaneskinner, at Fosforindholdet ikke maa overskride 0,075 %. I den seneste Tid har man fundet, at Fosforet findes i to for- skellige Former i det smedelige Jærn, nemlig enten som Fosfidfos- for — i Jærnfosfid og Manganfosfid —, eller som Hærdningsfos- for — se Juptners Undersøgelser, der ere refererede i Ingeniøren, 1897, S. 357 —, og mener, at det kun er det sidste, der er Skyld i Koldskørheden. Hærdningsfosforet undviger som PH8 ved Behandling med for- tyndede Syrer, hvilket Fosfidfosforet ikke gør. Juptners Under- søgelser ere senere bekræftede fra anden Side, se Baumaterialien- kunde, 1897-98, S. 340. 74. Chrom, Wolfram, Nikkel og Aluminium. Chrom og Wolfram gøre Digelstaal haardt, se S. 29, Lin. 15 f. o. Nikkel bruges som Tilsætning til Staal. Nikkelstaalet er bekendt for sin Haardhed og Styrke. Om Nikkelstaalets Egenskaber, se S. 87, Lin. 4 f. o. og flere Beret- ninger i Verh. des Ver. zur Beforderung des Gewerbefleiszes, 1892—96, i Udtog i Mittheilungen aus den kgl. techn. Versuchsanstalten zu Berlin, 1896, S. 222, endvidere Bulletin de la société d’encourage-