Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 211

DOI: 10.48563/dtu-0000034

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 230 Forrige Næste
78 ment, 1898, p. 260 og Industriforeningens Tidsskrift, 1893, S. 29 og 206, samt 1898, S. 275. Om Aluminiums Virkning i Staal er talt S. 26 nederst. Om Aluminiums Benyttelse til Mitis er talt S. 29, Lin. 19 f. n. 75. Jærnforilte, Slagge. Jærnforilte kan opløse sig i smeltet Staal, se S. 26, Lin. 13 f. o. og give Anledning til Dannelse af Kulilte. Hvis det ved Staalfabrikationen ikke reduceres til- strækkeligt ved passende Tilsætninger til det smeltede Staal, — se S. 32 —, gør det Staalet rødskørt. Mere end 0,5 °/0 Jærnforilte gør Staalet rødskørt. I Raajærn lindes der ikke opløst Jærnforilte, — se midt S. 26 —, derimod i halvsmeltet Svejsejærn, — se midt S. 79. Indblandet Slagge kan gøre Svejsejærn skørt — raaskørt — ved Behandling i Rødglødhede, altsaa rødskørt. Naar nemlig Slaggen ikke er flydende ved Smede- eller Valsetemperaturen, saa at den kan flyde bort ved Smedningen eller Valsningen, faar man ved tyndt Gods Kantrevner, — jvnfr. S. 76, Lin. 13 f. o. Det er altsaa ikke Slagge, der flyder let ved Smede- eller Valse- temperaturen, der gør Skade, thi den bliver let presset ud, saa at rene Flader kunne svejses, men det er »tør« Slagge, der er skadelig. 7 6. Opløste Luftarter. En Del Oplysninger vedrørende Staal ere allerede givne S. 25 og 26, nogle vedrørende Raajærn ville findes midt S. 89. I II Del vil der i Afsnittet om Støbning i Almindelighed blive givet nærmere Oplysninger om Jærnets Evne til at opløse Luftarter, der kunne give Anledning til Blæredannelser. S. 117, § 102 vil der blive omtalt, hvorledes Bi'int kan for- aarsage den saakaldte Bejdseskørhed. b. Jærnets Forhold overfor Luft, Vand og Syrer, m. m. 77. Jærnets Forhold overfor Luften. I tør Luft af al- mindelig Temperatur angribes Jærn ikke. Ved 2000 Opvarmning løber det an og antager ved tiltagende Opvarmning efterhaanden Anløbsfarver — se midt S. 74 — nemlig: gul, rødbrun, violet, blaa og bliver dernæst graat, hvorefter det ved endnu stærkere Opvarmning begynder at gløde. Farverne hidrøre fra en tynd Iltehinde, der tiltager i Tykkelse. Ved Glødning bedækkes Jærnet med et tykkere Lag