Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
af Jærnmellemilte — Glødskal. Ved Smedning af rødglødende
Jærn springer det af som Hammers kæl, og springer i Hvid-
glødhede »Hitz« ogsaa uden Smedning heftigt af og med stærk
Sprutten af hvide Gnister af brændende Jærn. At Hammer-
skællene springe af hidrører fra, at de ved Temperaturfor-
andringer ikke følge Jærnets Udvidelser og Sammentrækninger.
Den ved Udstøbning af Raajærn og Støbejærn paa hen-
holdsvis Pigjærn og Støbejærnsgenstande dannede Glødskal
kaldes Støbeskallen. Den bestaar ogsaa af Jærnilter, dannede
i høj Temperatur.
Naar Svejsejærn, f. Eks. ved Uforsigtighed, bliver opvarmet
for længe til Hvidglødhede, uden at det bearbejdes, bliver det
hvad man kalder forbrændt, o: det forandrer sine Egen-
skaber, bliver groft krystallinsk og skørt. Staal forbrændes
allerede ved lavere Temperaturer, og des lettere, jo kulstof-
holdigere det er, se S. 96, Lin. 3 f. n.
Formodentlig vil ved Forbrændingen Hammerskæl eller ved
Svejsejærn Slagge bortbrænde Kulstof. Bliver Svejsejærnet varmet
til halvtflydende Tilstand, kan det opløse Jærnforilte, der gør det
rødskørt—, se S. 78, Lin. 12 f. o., og forbrændt kulstofrigt Staal kan
blive rødskørt af sintrede Silikatkorn, medens de ved Opvarmningen
dannede grove Krystaller gøre baade forbrændt Jærn og Staal skørt
ogsaa ved almindelig Temperatur.
Disse almindelige Forklaringer af Forbrændingen synes nu at
skulle blive heldig kompletterede ad metallografisk Vej, idet Stead
ved Forbrænding af Staal med over 0,2 °/0 C har fundet, dels at det
blev grovkornet — se S. 94, Lin. 16 f. o. —, dels at der var sket
Luftudviklinger, som havde givet Kornenes Overllader Blærer, Ud-
vækster samt Iltehinder, der formindskede Sammenhængen, — se
Stahl u. Eisen, 1898, S. 650. Naar ingen rigtig Forbrænding var
sket, vare Kornene voksede uden at iltes. I bægge Tilfælde gjorde
Opvarmning til over c. 750° Staalet finkornet igen, men uden at
øge Sammenhængen i det rigtig forbrændte.
Ved forsigtig Udsmedning kan man hyppigt gøre forbrændt
Svejsejærn godt igen, men Staal er ømfindtligere overfor for
stærk Opvarmning og vanskeligere at gøre godt igen.
Der er angivet mange Midler for Staal dertil, eller til, som det
kaldes, at regenerere det forbrændte Staal med, der næsten alle
gaa ud paa at gløde det i kulstofholdige Stoffer, og som kunne
hjælpe noget, naar Staalet ikke er altfor forbrændt; men er Staalet
helt forbrændt, lader det sig ikke regenerere. Naar Staal opvarmes
for længe eller stærkt, saaledes at dets Brud vel viser grove Kry-
staller, men det ikke under Opvarmningen har været saaledes udsat