Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

80 for Luft eller kulsyreholdig Røg, at der er sket kemiske For- andringer med det, kaldes det dog forbrændt, da det er skørere end tidligere. I Virkeligheden er det kun overhedet, og bliver ved Udsmedning i Rødglødhede godt igen. Man kan ogsaa 3 å 4 Gange forsigtig gløde det og hver Gang dyppe det i kogende Vand, — eller gløde det i kulstofholdige Stoffer, — se f. Eks. Vulkan, 1898, S. 55. Et Eksempel paa Skørhed formentlig hidrørende fra Over- hedning vil findes S. 127, Lin. 14 f. n. Hvad Støbej ærn angaar, kan Grafit i graat Støbejærn ikke brænde ved Støbej ærnets Glødning. Naar Jærnstænger, f. Eks. Støbejærns Ristestænger, udsættes for Maaneders og Aars Glødning, sker der foruden en Bort- brænding af Kulstof endvidere en stærkere og stærkere Iltning af Jærnet formedelst fri Ilt, Kulsyre og Vanddamp, lige til Jærntveilte, saa at slige Ristestænger etc. blive røde og svulme op, hvorved de kunne tiltage betydelig i Længde. Saadant Bran dj ærn kan formedelst Sajgringer i den stærke Hede være helt lagdelt. Om Sajgringer i saadanne Stænger se S. 43 øverst. Om Raajærnets Forhold overfor Ilt ved Fremstillingen af smedeligt Jærn er der givet Oplysninger i det foregaaende. Hvad Raajærns Forhold i smeltet Tilstand overfor Ilt angaar, skal følgende anføres: Paa Overfladen af smeltet Raajærn ser man et ejendom- meligt Spil, idet den Hinde af iltede Dele af Raajærnet, som danner sig ved Luftens Indvirkning, stadig bliver reven itu ved den Uro, der er i Jærnet formedelst Luftudviklingen, og dernæst straks samler sig igen. De fremkomne Brist vise sig som straalende Linier paa den mattere Hinde og give en ejendommelig Tegning, hvis Forgreninger ere forskellige for forskellige Raaj ærnssorter. Ved Iturivningerne sammenskydes Hinden i smaa Hobe med bladformet Struktur, de saakaldte Lus, der ere over 5 mm i Dia- meter og let lade sig løsne fra Overfladen efter Størkningen. Under hver Lus er der i Reglen en Fordybning, som skyldes en Kulilteblære, dannet ved, at Lusens Ilt har indvirket paa det under- liggende Jærns Kulstof. Lusene og dermed Fordybningerne kunne undgaas paa herdformet Gods (hvorom under »Støbning« i II Del) ved at strø Sand eller Trækul paa Overfladen af det i Formen hældte Jærn og derved modvirke dens Iltning. Lusene maa man