ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
108 Vejvæsenet. mændene, „som, det forste muligt er, skulde komme tilsammen og med hveraudre konferere og overveje, hvormange og Hvad for Veje af ethvert Amts Underliggende bor repareres og vedligeholdes". Amtmanden flulde, naar dette var flet, til- kalde Godsejeren, Regimentsflriveren og andre Vedkommende og med dem „paa tjenstligste Maade overlægge, Hvorledes Landevejene fra Kjobstæd til Kjobstæd rigtigst og ligeligt kunde deles", faaledes at hvert Sogn fik udlagt sine Veje, som derefter fordeltes imellem Sognets Gaardmænd til frem- tidig Vedligeholdelse, selvfolgelig ved Naturalarbejde. Amt- manden havde derhos at paase, at Gaardmændene med det „allerforderligste" lode deres Vejparter „vel reparere", og dersom nogen „derudi fandtes forsommelige", flulde Han drage Omsorg for, at disses Parter strax istandsattes af andre, fom til Gjengjæld fik Ret til at udpante den Forsommelige for dobbelt saa meget, som Vejpartens Istandsættelse „billigen havde kostet". Vejene flulde som Regel være saa brede, at to Vogne magelig kunde modes; men hvis Bekostningen i Penge oversteg 4 Sk. pr. Td. Hartk., flulde det overflydende udredes af „Herredet, og tilfidst af Amtet". Da „Klameri og Slagsmaal" imellem Bonderne ind- byrdes Hørte til Dagens Orden, saa længe Vejarbejdet stod paa, og da disse stundom „paa voldsom Maade med Hug og Slag" overfaldt Tilsynsmændene, bestemtes det ved Plak, af 30. Juni 1786, at saadanne Optøjer paa Vejene „paa kosteligste Maade" flulde afgjores ved, at de Paagjældende enten flulde staa i Gabestok eller Halsjærn en halv Time udenfor Kirken under Gudstjenesten eller ogsaa „ride Træ- hesten udenfor Thinghuset indtil en hel Time paa en Dag, naar Thinget holdtes"; men disse Straffe maatte dog ikke exekveres, forinden de vare approberede af Amtmanden. Smaa- forseelser og Slagsmaal ved Vejarbejdet kunde ogsaa i Folge Rescr. af 25. Maj 1787 afgjores ved, at „den Overstkomman- derende tilkaldte den nærmeste Retsbetjent", som da i et paa