Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Vejvæsenet. 109 Stedet oprejst „Telt" i Overværelse af 2 blandt Arbejderne udtagne Vidner dømte de Skyldige. Da Vejene trods disse Bestemmelser mange Steder, navnlig paa Fyn og i Holbæk Amt vare „onde", fordi „Bønderne i dette Arbejde skal være meget efterladende, og Birkebetjentene ikke drive paa med fornøden Nidkjærhed efter Advarsel", paabødes det ved Rescr. af 25. Juli 1732, at der skulde „gjøres Anstalt til, at alle ergangne Forordninger strikte varder opfyldte". Medens det saaledes aabenbart har gaaet med selve Vejenes Vedligeholdelse, som det bedst har kunnet, Har man derimod været tvungen til med betydelig mere Omhu at vaage over Tilstanden as de paa Vejene værende Broer, for at ikke Forbindelsen helt skulde afbrydes. De ældre Rescripter dreje sig da ogsaa i Særdeleshed herom, og det ses, at Ved- ligeholdelsen af de enkelte Broer i Reglen har været over- dragen en enkelt Mand, fom til Gjengjæld fik Ret til at oppebære „Bropenge" af de Passagerende. Som Exempel Herpaa kan det anføres, at det i 1665 paalagdes Tiimgaards Bønder at betale hver 1 Skp. Havre aarligt for Passagen over Hee Bro. Johan Adolf de Clerque fik for at vedlige- holde Halsmænds- og Vegger Broer 1 Skp. Korn, „som dertil af gammel Tid skal være given af de menige Bønder i Aars Herred, saamange fom Heste og Vogne have"; men Passagen betaltes dog almindelig med Penge, sædvanlig 2 Sk. for en Karet eller „Chaise" og 1 Sk. for andre Vogne, Ridende og „ufrie" Kreaturer. Ejeren af „Hvide Mølle" ved Aarhus maatte desuden tage 1 Sk. for hvert Læs Tørv, som førtes over hans Bro. Dog vare ikke fjeldent de Bøn- der, som forrettede Naturalarbejde paa den paagjældende Vej, fritagne for at betale Bropenge saavelsom de, der „drage til Kirke, til Thinge, til Amtstuen med Fourage og Skattekorn, eller som for at komme til deres Jorder eller Hjembringe sammes Afgrøde maa passere Broen".