Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

110 Vejvæsenet. Disse gamle Privilegier, der saaledes efterhaanden ud- viklede sig, dels ved Lovhjemmel, dels ved Sædvane, der igjennem Tiderne vandt Hævd, ophævedes først aldeles ved Lov af 29. Decbr. 1857, idet Broerne da overtoges enten af Amtsraadet eller Sogneforstanderftabet, iniod at der til- stades Broejerne en forholdsmæssig Jndlosningssum, der ud- rededes af Brokornsyderne, og som, naar en mindelig Over- enskomst ikke kunde opnaas, fastsattes af Landvæsenskommis- sionen. Den nye Ordning skulde være endelig fuldbyrdet for Landevejenes Vedkommende inden 1. Jan. 1863 og inden 1. Jan. 1873 for Bivejenes Vedkommende. De rent per- sonlige Rettigheder bortfaldt derimod ved Privilegiehaverens Dod uden anden Erstatning end Værdien af de i Broen værende Materialier. I Jylland fynes man forst at være naaet til Erkjendelse af Nodvendigheden af en forbedret Vejordning; i alt Fald vidne Rejer, af 6. April 1770 og 12. Jan. 1775 om, at man Har bestræbt sig for at undergive Vejarbejderne et om- hyggeligere Tilsyn, idet næst Stiftamtmanden og Amt- mændene samt Herredsfogderne, der en Gang om Aaret i Novbr. Maaned skulde foretage Syn over Vejene og ud- maale Vejparterne, tillige den ftorste Lodsejer i Hvert Sogn skulde deltage i Bestyrelsen. Fremdeles kunde den dueligste Bonde i Sognet beskikkes som Formand paa Arbejdsstedet for et Sogns Vedkonunende. Men det synes imidlertid, at man ikke har været almindelig tilfreds med Bestemmelsen om den storste Lodsejer; thi Herredsfoged Junghans klager alle- rede i 1791 over, „at den storste Lodsejer ofte hverken kunde fkrive eller læse Skrift, som dog for saadan en Tillidsmand vil være nodvendig, ligesom denne ofte ikke er saa kyndig og upartisk, at de andre Sognemænd for ham bærer den fornodne Agtelse, eller ogsaa at det er en Enke", hvad Her- redsfogden maatte anfe for endnu uheldigere. Og da man ikke turde benægte, at han Havde nogen Ret heri, fik Amt-