Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Vejvæsenet. 111 manden Bemyndigelse til under faa fortvivlede Forhold at beskikke en anden af Sognets mere kvalificerede Lodsejere, der til Gjengjæld blev fritagen for andre Omgangscegter og. Kjørsler, dog ikke i Vejvæsenets Tjeneste. Med disse for de jydske Anrter gjældende Bestemmelser som Grundlag gik man ved Rescr. af 2. Novbr. 1778 atter et betydningsfuldt Skridt fremad ved Oprettelsen af General- vejkommissionen, der, udrustet med en meget vidtgaaende Myndighed, paa en overordentlig energisk Maade tog den umiddelbare Forvaltning i sine Hænder under Assistance af en i Vejbygning kyndig Jngeniørofficer. Og efter at endnu Fdng. af 23. April 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse havde givet et væsentligt Stød til en forbedret Vejordning ved at paabyde, at der overalt udenom og iniellem de enkelte Jordlodder skulde udlægges den fornødne Jord til de nødvendige Veje mellem By og By til Kirker og Moller, udkom endelig den første almindelige, danske Vejforordning d. 13. Decbr. 1793, indeholdende udførlige Bestemmelfer, i alt Fald om de vrgtigste Vejes Vedligeholdelse. Vejene inddeltes i 3 Klasser efter deres Betydning, nemlig Hovedvejene, fom forbandt den ene Provins med den anden, mindre Landeveje, som „gaar fra Kjøbstad til Kjøb- stad eller som tjener en hel Landstrækning font Vej til en betydelig Kjøbstad", og endelig Bivejene eller de saakaldte Sogne-, Kirke- og Mølleveje. Hele Vejvæsenets Bestyrelse, derunder ogsaa Tilsynet med Arbejdets Udførelse, overgaves til Generalvejkommis- sionen, hvorimod Overopsynet paahvilede Stiftamtman- den og Amtmændene. Desuden udnævnte Vejkommis- sionen for hvert Stift en kgl. Vejmester, som i det mindste en Gang om Aaret skulde tage samtlige Landeveje i Stiftet i Ojesyn og derover gjøre Indberetning til Kommissionen. Endvidere skulde Herredsfogderne og Birkebetjentene efter Amtmandens Ordre enhver i sit Distrikt have Tilsyn