Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

112 Vejvæsenet. med Vejarbejdet, og endelig skulde Sognefogderne „Have særdeles Opsigt med Vejarbejdet i sit Sogn"; han skulde „besørge Redskabernes og Materialiernes Forvaring samt holde og særligen aflægge Regnskab for de imodtagne, ud- givne og i Behold værende Penge, Værktøj og Materialier", i Hvilket Ojemed der leveredes ham en trykt Formular til Afbenyttelse. Ligeledes skulde han anmelde forefaldne Uordener til Politimesteren. Som Løn sor det meget betydelige Ar- bejde og Ansvar, der saaledes Har paahvilet Sognefogderne, tilstodes der dem 1 Sk. for Hver Rigsdaler, som Omkost- ningerne ved Vejene i enhvers Distrikt ansloges til, samt desuden fuldstændig Fritagelse for al Deltagelse i det egent- lige Vejarbejde. Derimod vare de i Følge flere Rescr. ikke fritagne for at betale Brokorn eller Bropenge. Vel nærmest til Assistance for Sognefogden Havde der- hos Sognets største Lodsejer eller hans Fuldmægtig at ind- finde sig ved Vejarbejdet og paase sammes forsvarlige Ud- sørelse samt desuden særligt føre Tilfyn med Broerne. Til yderligere Kontrol skulde der paa hver Poststation og Skifte- sted forefindes en Bog, hvori de Rejfende kunde gjøre deres Anmærkninger, forsaavidt de Havde fundet Anledning til at klage, ikke blot over Vejenes Tilstand, men, karakteristisk nok, ogsaa over Gjæstgiveren, Rescr. af 3. Jan. 1795. Disse Bøger skulde 4 Gange om Aaret gjennemses af Herreds- fogden eller Birkedommeren, hvorefter de paaklagede Mangler, naar de fandtes beføjede, indberettedes til Amtmanden eller Stiftamtnianden til videre Afhjælpning. Det vil heraf ses, at ligesom man i Administrationen af Fattig- og Skolevæsenet satte alle de Autoriteter i Be- vægelse, det paa nogen Maade var muligt at faa fat paa, saaledes var det ogsaa for Vejvæsenets Vedkommende ejen- dommeligt for hin Tid, at man troede at opnaa det bedste Resultat ved at gjøre saa mange som muligt delagtige i Styrelsen, et Princip, der næppe i vore Dage vil møde