Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Vejvæsenet. 113 synderlig Tiltro, og som sikkert ogsaa den Gang Har gjort mere Skade end Gavn. Hovedvejene skulde som Regel være 20 Al. brede for- uden 4 Al. Groft og indeholde en stenbelagt Kjørebane paa 8—9 Al. Brede, en Jordvej, 4—6 Al. bred, og en over Vejbanen ophøjet Gangvej for Fodgængere. De skulde være forsynede med Milepæle for Hver V4 Mil, hvad der allerede var paabudt ved Rescr. af 5. Novbr. 1698, og med høj- stammet Træplantning med 10 Al. Afstand mellem Træerne, „da denne er til sand Nytte for Vejfarende i Mørke og Snefog og i Solens stærkeste Hede". Desuden indeholdt Fdng. den for Datidens Vejforhold betegnende, almindelige Bestemmelse, at hvor Vejene uundgaaeligt maatte løbe igjennem et Vand, skulde der anbringes høje Stene eller Pæle til Rettesnor for de Vejfarende. De mindre Landeveje Havde en Brede af 12—14 Al. exkl. 3 Al. Grøst, og Bi- vejenes Brede bestemtes til 8 Alen. Ved Fdng.'s Ikrafttræden ansaas som Hovedveje paa Sjælland: Vejene fra Kjøbenhavn til Korsør, Kallundborg, Vordingborg og Helsingør; paa Fyn: fra Nyborg til Odense og derfra til Middelfart samt fra Nyborg til Assens eller eventuelt til Faaborg; i Jylland: fra Aalborg til Hobro, Randers, Aarhus, Skanderborg, Horsens, Vejle og Snoghøj, sra Haderslev til Ribe, Varde, Ringkjøbing, Holstebro og Lemvig samt fra Holstebro til Viborg og Hobro; paa Lolland- Falster: fra Gaabense til Guldborg og videre til Saxkjøbing, Maribo og Rødby. I 1841 kom hertil Vejen fra Nørre- sundby til Hjørring og Frederikshavn, fra Holstebro til Thi- sted, fra Aarhus over Silkeborg og Gjelleruplund til Ring- kjøbing og fra Randers til Viborg, hvorimod Viborg-Hobro- og Ringkjøbing-Lemvig-Vejen gik ud af denne Klasse. Forflag til nye Hovedvejes Optagelse flulde affattes af de kgl. Vejmestre og efter indhentede Erklæringer fra vedkom- mende Stiftamtmænd, Amtmænd, Amtsforvaltere, Herreds- JFrgensen: Landsognenes Forvaltning. 8