Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Vejvæsenet. 115 Hartkorns Vedkommende altsaa kunde afløses med 1 Mk. 8 Sk. pr. Td. Valgtes alligevel Naturalarbejdet, hvad der vel almindeligt var Tilfældet, skulde der sørges for, at Yderne imod en billig Betaling kunde faa Græsning til Hestene og Husly til Folkene i Nærheden af Arbejdsstedet, saalænge Arbejdet stod paa, og Generalvejkommissionen var i denne Henseende berettiget til at meddele særlige Bevillinger til „at beværte Brolæggere og andre Vejarbejdere" med Spise- og Drikkevarer. Husmændene og Indsidderne maatte præstere hver en Gangdag aarligt; men udkrævedes der noget Aar mere Arbejde, end man var pligtig at udføre, fkulde det vel præsteres af vedkommende Arbejdspligtige, men der tilkom dem i saa Fald en Godtgjørelfe, der svarede til den for Spand- og Gangdagene fastsatte Værdi. Foruden Natnral- arbejdet maatte hele Stiftets skattepligtige Hartkorn, dog med Undtagelse af det Amt, hvori Arbejdet udførtes, betale 12 Sk. pr. Td. og de øvrige Stifter 6 Sk. pr. Td. Hartk., hvilke Penge tilligemed Bompengene og det priviligerede Hartkorns Bidrag gik ind i den almindelige Vejkasse, der forvaltedes as Generalvejkommisfionens Kasserer. Ved Siden af den almindelige Vejpligt, der faaledes paahvilede Beboerne, be- nyttedes jævnligt militære Kommandoer og Pionerere til de niere teknifle Arbejder, og disse indkvarteredes da paa Amt- mandens Foranstaltning hos de nærmeste Landsbyers Beboere, som derfor fik den for Soldaterne fastsatte Jndkvarterings- godtgjørelse. Vejarbejdet inddeltes efter et af Amtsforvalteren affattet Overflag over de fornødne Spand- og Gangdage faaledes, at hver Sogn og By fik sin Vejstrækning anvist til Vedlige- holdelse, og denne ndmaaltes atter i mindre Parter til hver Gaardmand, dog at Sognefogdens Anpart vedligeholdtes af hele det øvrige Sogn; men i Tilfælde af Overbebyrdelse ind- traadte den for hele vor kommunale Forvaltning almindelige Regel, at det ene Sogn fluide komme det andet til Hjælp, 8*