Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

116 Vejvæsenet. eventuelt med Tilskud fra det hele Herred. Dette kunde atter erholde Hjælp fra Amtet, Amtet fra Stiftamtet o. s. v., dog ingensinde, fpr der i hvert Fald var præsteret Arbejde til Værdi af 1 Mk. 8 Sk. pr. Td. Hartk. Mindre Stenkister og Grøfter vedligeholdtes af den, „paa hvis Anpart det faldt"; men felve Vejparten fkulde i faa Fald gjøres forholdsmæssig mindre. De Sogne, hvor- igjennem Landevejene gik, fik ogsaa tillige ftørre Parter at vedligeholde, „efterdi de ikke alene fremfor andre nyde godt af Landevejen som Landevej, men ogsaa som Sognevej". Derimod ansattes der for hver Halve Mil en fast Husmand, som havde det Hverv at skaffe Vandet frit Løb igjennem Grøfterne og derfor nød „en lille Godtgjørelse" af Vej- kassen samt Fribolig i nogle Smaahuse, der i Medfør af Rescr. af 2. Novbr. 1778 vare opførte langs Hovedvejene med 1 Mils Mellemrum. Paa Vejene maatte intetsomhelst Arbejde udføres uden efter Tilsigelse af Amtsforvalteren og Sognefogden, idet alt andet Arbejde saavelsom Jflængsarbejde var strængt forbudt og medførte Bøder fra 1 til 4 Rdl„ hvis det var en Bonde, eller fra 5 til 10 Rdl., Hvis det var en Mand uden for Bondestanden, der havde forbrudt sig, hvorhos det præsterede Arbejde, selv om det ellers var forsvarligt udført, ikke blev vedkommende godskrevet. Dersom et helt Sogn udeblev fra Arbejdet, var Bøden 5 Rdl., naar Sognet havde under 100 Tdr. Hartk., ellers 10 Rdl. Hver enkelt Udebleven maatte desuden betale 3 Mk. for en Spanddag og 1 Mk. for en Gangdag samt en daglig Bøde af 2 Mk., der fordobledes hver ottende Dag, hvilke Bøder deltes imellem Angiveren og Vejkassen. I Mangel af Betaling „straffedes paa Kroppen". Ved Rescr. af 20. Maj 1797 fik Sognefogderne ogsaa Andel i disse Bøder for „at opmuntre dem til desto større Paa- pasfelighed". De Arbejdspligtige fkulde felv medbringe Spader, Hak-