Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Fattigvwsenet. 9 Ledelse baade i filantropisk og i rent lægevidenskabelig Hen- seende udfortes af de talrige religiøse Foreninger, som den frembrydende Kristendom skabte rundt om i Landet; i alt Fald indeholder Danske Lov.og andre endnu ældre Anord- ninger forholdsvis udførlige Bestemmelfer om Hospitalernes Brug, hvorimod Loven gaar lettere hen over det øvrige Fattigvcesen, som sikkert den Gang har været saare upaaagtet. Sjællands første Biskop efter Reformationen, Peder Palladius, omtaler Fattigplejen omkring Midten af det 16de Aarhun- drede paa følgende drastiske Maade: „Tænk paa de Fattige i Hospitalerne. Nu have i ikke Munke og Mulestødere læn- gere at give Almisse, som krystede Øjnene ud paa Folk med en Abraham med en Sæk paa Bagen og toge baade Oste (baade ere gode, sagde Munken, stop i Sækken!). Dette er nu aflagt. Nten kommer du til Kjøbenhavn, og vil se, Hvem bu giver din Almisse, da gak ind i Helliggejstes Hus, midt i Byen, der skal du finde en aaben Dør for dig. Op ad den ene Side og ned ad den anden,' se hvilke mange arme Almuehoveder, der ligge paa de Sænge, indførte fra det ganske Sjællands Land: der Næse, Øjne og Mund ere af- ædte af Pokker, iVærk og Kræft, der Arme og Ben ere af- raabnede og endnu ligge og rinde af Orme og Maddiker, og staar ikke til at læge udi deres Livstid. Ikke ligger du der- inde og jeg ej heller, dog vi have det saa vel fortjent som nogen af dem. Gjør med dem, hvad i ville ønske i deres Sted. Giv dem Mad, Penge og Korn, men ogsaa Sænge- klæder, et Lagen, et gammelt Haandklæde, Forklæde eller Halsklæde til at aftørre deres pokkersbefænkte Ansigt med, har i gamle Klæder tilovers, da giv dem til de Fattige, heller end de hænge og raadne; Vænner eder til at have et lidet Fad hos eders store Fad og staar en Skefuld varmt derudi og et Stykke Brød eller Fifk, hvad Gud har undt dig ved dit Bord, og lad faa din Dreng eller Pige løbe hen der- med til de Fattige, som bo i Sognet hos eder; men kommer