Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Fattigvasenet. 13 en „Bettelpind", der gik paa Omgang imellem Bymændene, og Hvor den fandtes, skulde Betlerne fortrinsvis Have Mad og Rattekvarter. X) Denne Levevis, som under hine Tiders elendige okono- miske Forhold nødvendigvis maatte være i Hoj Grad tiltalende for mange, benyttedes derfor ogsaa i temmelig stor Udstræk- ning, ja det var endog ikke ualmindeligt, at Folk selv afbrændte Hus og Hjem blot for at faa Ret til at gaa om og tigge^, og det var sour oftest Tilfældet, at „slige afbrændte Mænd lob saalænge hele Landet igjennem, at de til Slutning vænnes til Betlerstaven og ved lang Lediggang gjores saa uskikkede til Arbejde, at de siden ere Landet til dobbelt Byrde". Ikke sjeldent solgte en Brandlidt fin Ret til andre, som derefter i Ly af dette Privilegium gjennemstrejfede Landet, „hvorover Landsbyerne bleve kjede og fortrædelige til videre og frem- deles Pleje af deres egne Fattige". Det var imidlertid ikke blot indenlandske Betlere, der oversvommede Landet; ogsaa Nabolandene leverede et anseligt Kontingent, ja selv Italienere vare paa Færde med at ind- samle Almisser, som foregaves at skulle anvendes til Indlos- ning af deres i Tyrkiet fangne Venner, for ikke at tale om de faakaldte Betteljoder, der især synes at have været nær- gaaende og ubehagelige, at domme efter, at flere Rescripter alene omhandle dem; bl. a. paabydes det ved Rescr. af 8. Novbr. 1754, „at ingen fremmede Betteljoder maatte lade sig finde nogensteds udenfor Landevejene, og at ingen Kromand under stor Straf maatte huse dem nogen Nat". — Hvor stort Betlernes Antal har været paa hint Tidspunkt, haves der næppe nogen paalidelig Oplysning om, men der er ingen Tvivl om, at dette maa tælles i mange Tusinder, efter en enkelt Opgjorelfe endog 60,000 alene i Danmarks Land- Y Fejlberg: Dansk Bondeliv. a) Rordam: Kirkelove 1587.