Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fattigvcesenet.
15
Sted. Til yderligere Betryggelse i saa Henseende anbefaledes
det i Rescr. af 25. Juli 1735 at ansætte en „Betlerfoged"
eller Stodderkonge, som han almindelig kaldtes, i hvert Sogn,
som „Tid ester anden skulde omgaa i Sognet for at fe Bet-
lere til deres eget Hjem henviste". Betlerfogderne fik ingen
Løn, hvorimod de skulde have Kosten hos Bønderne de Dage,
de, bevæbnede med en vældig Knippel, foretoge deres Razzia i
Byen; men uagtet Institutionen saaledes ikke var forbunden
med nogen synderlig Udgift, var der dog flere Steder, deri-
blandt Vallekilde Sogn, hvor Bymændene bestemt nægtede
at modtage disse Embedsmænd paa Kost, hvilket just ikke
vidner om, at Stodderkongerne have nydt nogen overdreven
Anseelse blandt Befolkningen, og det nyttede intet, at man
fremhævede, at der i Skippinge Herred var ansat Betlerfogder
i alle Sognene. Det synes imidlertid, at disse Fogder ere
blevne mere og mere uundværlige; thi ved Rescr. af 6. Novbr.
1739 paabødes det, at der overalt skulde beskikkes saadanne;
men for at gjøre Indretningen saa lidt bekostelig som muligt,
maatte hertil bruges „et af Sognets Fattiglemmer", og for
end mere at indprente Bymændene det økonomiste ved dette
Arrangement, hedder det videre, at „da Betlerfogden som en
af Sognets Fattige" alligevel stulde „have sin Forplejning af
Sognet", kunde han paa denne Maade gjøre nogen Nytte for
Bekostningen ved hans Underhold; dog krævedes det udtrykke-
ligt, at det stulde være „et af de stærkeste Fattiglemmer",
eftersom han skulde være i Stand til „at kunne sætte de om-
løbende Betlere i Halsjærnet", som han ikke ved Hjælp af sin
Knippel kunde drive ud af Byen eller paa anden Maade faa
Bugt med. Jøvrigt havde dog Betlerfogden ogsaa nogen
Extra-Fortjenefte, idet der af Sognekassen udbetaltes ham
som en Slags Præmie 4 Sk. for hver Betler, han kunde op-
bringe. Hvis et Sogn var saa uheldigt ikke at have en saa-
dan Herkules af et Fattiglem, havde 2 å 3 Sogne Lov til
at slaa sig sammen om en Foged, men i saa Fald fik han