ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
Fattigvcesenet. 15 Sted. Til yderligere Betryggelse i saa Henseende anbefaledes det i Rescr. af 25. Juli 1735 at ansætte en „Betlerfoged" eller Stodderkonge, som han almindelig kaldtes, i hvert Sogn, som „Tid ester anden skulde omgaa i Sognet for at fe Bet- lere til deres eget Hjem henviste". Betlerfogderne fik ingen Løn, hvorimod de skulde have Kosten hos Bønderne de Dage, de, bevæbnede med en vældig Knippel, foretoge deres Razzia i Byen; men uagtet Institutionen saaledes ikke var forbunden med nogen synderlig Udgift, var der dog flere Steder, deri- blandt Vallekilde Sogn, hvor Bymændene bestemt nægtede at modtage disse Embedsmænd paa Kost, hvilket just ikke vidner om, at Stodderkongerne have nydt nogen overdreven Anseelse blandt Befolkningen, og det nyttede intet, at man fremhævede, at der i Skippinge Herred var ansat Betlerfogder i alle Sognene. Det synes imidlertid, at disse Fogder ere blevne mere og mere uundværlige; thi ved Rescr. af 6. Novbr. 1739 paabødes det, at der overalt skulde beskikkes saadanne; men for at gjøre Indretningen saa lidt bekostelig som muligt, maatte hertil bruges „et af Sognets Fattiglemmer", og for end mere at indprente Bymændene det økonomiste ved dette Arrangement, hedder det videre, at „da Betlerfogden som en af Sognets Fattige" alligevel stulde „have sin Forplejning af Sognet", kunde han paa denne Maade gjøre nogen Nytte for Bekostningen ved hans Underhold; dog krævedes det udtrykke- ligt, at det stulde være „et af de stærkeste Fattiglemmer", eftersom han skulde være i Stand til „at kunne sætte de om- løbende Betlere i Halsjærnet", som han ikke ved Hjælp af sin Knippel kunde drive ud af Byen eller paa anden Maade faa Bugt med. Jøvrigt havde dog Betlerfogden ogsaa nogen Extra-Fortjenefte, idet der af Sognekassen udbetaltes ham som en Slags Præmie 4 Sk. for hver Betler, han kunde op- bringe. Hvis et Sogn var saa uheldigt ikke at have en saa- dan Herkules af et Fattiglem, havde 2 å 3 Sogne Lov til at slaa sig sammen om en Foged, men i saa Fald fik han