Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fattigvcesenet.
17
at det tvungne Fattigvæsen holdt sit Indtog her i Landet, og
dermed blev det forste Skridt Henimod en kommunal Ordning
af denne Sag gjort. Overledelsen af hvert Stifts Fattig-
væsen lagdes i Hænderne paa de allerede omtalte Fattig-
Direktorer, som det paahvilede „at have flittig Indseende med
de Fattige i Hele Stiftet, saaledes som de agte det for Gud
og Kongen at forsvare, samt ikke spare deres Tid paa noget
af alt det, som kan tjene til denne Kongens velmente Intention
at befordre". Stifterne inddeltes atter i mindre Fattigdistrikter,
Hvis Omraade i Reglen faldt sammen med Herredsgrænserne,
og i hvilke der ansattes en hel Stab af Inspektorer, saaledes
at hvert Herred fik sin Inspektion, bestaaende af Herreds-
provsten og Herredsfogden, og endelig udgjorde hvert Sogn
en Kreds for sig, hvor Tilsynet med de Fattige udfortes af
en Sognekommitte, som sammensattes af Sognepræsten
med 3 ll 4 af de „vittigste og bedste Sognemænd" som Med-
hjælpere, hvilke sidste udnævntes for 3 Aar ad Gangen. I
hvert Herred oprettedes en Herredsfattigkasse i det Ojemed
at tilvejebringe Midler til Bortførelsen af de omstrejfende
Betlere. Herredskassen fik sine væsentligste Indtægter ved en
Slags Paaligning, de saakaldte Foringspenge, idet hver hel
Gaard dertil skulde bidrage 4 Sk. dansk og en halv Gaard
2 Sk., en Tjenestekarl med fuld Løn 2 Sk. samt Husmænd
og unge Tjenestekarle med halv Lon 1 Sk., hvilke Penge det
paahvilede Oldermanden at opkræve, og da Godsejerne, som alle-
rede antydet, havde deres Forpligtelser med Hensyn til Betleres
Bortfjernelse, beftemtes det tillige, at de skulde give noget
„raisonnabelt" til Kassen, uden at der dog blev fastsat noget
nærmere om Bidragets Storrelse, som dog vistnok i Reglen
var 1 Rdl. Solv af hver 100 Tdr. Hartkorn. I Rescr. af
9. Sptbr. 1746 nævnes 1 Sk. pr. Td. Hartk. af „deres ejende
Bondergods" og 2 Rdl. af en Hovedgaard. Blev der nogen
„klækkelig Beholdning" tilovers, skulde denne efter Inspektorernes
Skjon fordeles mellem Herredets Fattige.
Jørgensen: Landsognenes Forvaltning. 2