Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Fattigvcesenet.
Senest 2 Uger efter Forordningens Ikrafttræden stulde
de Fattiges Inspektorer i Forening med de respektive Sogne-
kommitter „fare fra Sogn til Sogn for at inqvirere Betlere/'
dernæst skulde de forfatte en „rigtig Specification for Fattig-
lemmer", som inddelles i 3 Klasser efter Trangen. I forste
Klasse ansattes: de Fattige, som aldeles intet kunde erhverve,
i anden: forældreløse Børn og i tredje: de Fattige, som vel
kunde fortjene noget, men ikke tilstrækkeligt til Livets Ophold,
altsaa ganfle den samme Inddeling, som gjælder endnu den
Dag i Dag. Jøvrigt er Inddelingen af de Fattige i Klasfer
af meget gammel Oprindelse. Allerede Palladius nævner 5
Klasser; i første: de Fattige i Hospitalerne, i anden: Peblinge,
som „sjunge for LEg, til Papir, Sko og Bøger", i tredje:
Stoddere, der hjemløse fare om Land „med Skarn og Skalk-
hed", fordi de ikke længere maa gaa Pilgrimsgang til St.
Jakob, i fjerde: Sognepræster og Sognedegne, „om dem ginge
i Fattigdom" eller „deres Gaarde blev afbrændte af Vaade-
Jld", og i femte: Husarme og andre Fattige i Sognet.
Samtidig oprettedes i hvert Sogn en Fattigbøsse, hvortil
Proprietærer, Forpagtere, Ridefogder og andre skulde bidrage
rede Penge, som især anvendtes til Fattiges Beklædning, og
af overdreven Forsigtighed bestemtes det, at disse Bøsser
skulde forsynes med 3 Laase, hvortil Herredsfogden, Præsten
og en af Medhjælperne, stundom ogsaa Proprietæren, stulde
have hver sin Nøgle, hvorhos Bøsserne kun maatte aabnes
i Præstens og samtlige Medhjælperes Overværelse, ligesom
ogsaa Proprietæren havde Ret til at lade sine Ridefogder
og Fuldmægtige overvære denne vigtige Akt.
Den egentlige Fattigforsørgelfe paahvilede imidlertid
Bønderne, „saasom det var Bonden lettere at give Brød,
Mel, LErter og andre ædende Varer, som de avlede af Jorden,
end rede Penge"; men ved Siden heraf udrededes der ogsaa
undertiden Penge, som anvendtes til Jndkjøb af saadanne
Naturalier, som ikke havdes ved Haanden, navnlig „Homle