Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FattigvKsenet.
39
fælles Fattigvæsen under en fælles Bestyrelse, hvori Kom-
munens Beboere for fyrste Gang fik Andel, om dette end
ikke skete i nogen betydelig Grad. Den gamle Herreds-
inddeling afløstes af Amtskommuner, under hvis Omraade
famtlige Fattigkommuner i Amtet indlemmedes. Med Hensyn
til Bestyrelsen ophævedes de tidligere Sognekommitt^r, og
disses Forretninger gik med den af Sognenes Sammen-
lægning flydende Udvidelse over til en Sognekommission,
der sammensattes af Sognepræsten, hvem Omsorgen for de
Trængende fremdeles nærmest paahvilede, Stedets Politi-
mester eller i hans Forfald en af ham bestikket Sognefoged,
en af de største Lodsejere, der ogsaa i Følge Rescr. af 23.
Oktob. 1802 kunde lade møde ved Befuldmægtiget, Hvilke
alle uden Valg havde fast Sæde i Kommissionen, samt
endelig efter Kommunens Størrelse 3 eller 4 af „de bedste
Sognemænd", der valgtes for 3 Aar af den samlede Kom-
mission. Naar dette Valg var fuldbyrdet, fkulde det bekjendt-
gjøres fra Prædikestolen „med Opmuntring til de Hæderlige
Mænd", som vare udnævnte, til at antage sig de Fattiges
Sag", ledsaget af en Formaning til Sognets øvrige Beboere
om „velvilligen at understøtte disse Mænd i deres vigtige
Kald". For disse Mænd, der i Reglen valgtes blandt de
egentlige Bønder, var der foreflrevet særlige Pligter, saasom
at samle og aflevere til Præsten frivillige Bidrag og andre
Gaver til de Fattige, at ombære Tavlen i Kirken Nytaarsdag,
de 3 store Højtider, Bededag, Søndagen efter Allehelgensdag,
erhver Communionsdag og endelig efter Vaar- og Høstprædiken,
at være Præsten og Politimesteren behjælpelig med at udføre
de i Kommissionens Møder tagne Beflutninger, at tilmelde
dem, om Hindring og Modstand i Fattigvæsenets ordentlige
Gang maatte være indtruffen, endelig i Præstens Forfald at
indfinde sig hos de syge Fattige for at holde Øje med, „om
Lægens Forskrifter efterkommes, og om Lægemidlerne vedbør-
ligen bruges", fremdeles gjøre Lægen opmærksom paa Syg-