Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

40 FattigvKsenet. dommens Aarsag og Gang og „opmuntre den Syge til Af- holdenhed fra skadelig Mad og Drikke". Jovrigt var Frem- gangsmaaden ved en Sygs Antagelse til fri Kur meget ud- forlig foreskreven, men saa omstændeligt, at den næppe i Praxis Har været udforlig. Udenfor disse Forretninger kunde det i Folge Rescr. af 11. Juli 1807 ogsaa forlanges, at de valgte Medlemmer skulde opkræve Herredskassepengene i de Sogne, Hvor der ikke var Oldermænd. Kommissionen skulde almindelig efter forudgaaet Til- lysning fra Prædikestolen samles 4 Gange om Aaret, nemlig i Marts, Juni, Septbr. og Decbr. Maaned, i hvilket sidst- nævnte Mode der skulde vedtages en Plan til de Fattiges Forsorgelse i det kommende Aar samt fastsættes, Hvormeget Enhver, enten i Penge eller Fodevarer, efter „sit ejende Hart- korn, Formues Tilstand eller sin Lejlighed dertil bor bidrage". Denne Ligning, hvorunder alt Hartkorn, baade frit og ufrit, inddroges, skulde, tilligemed hvad der ellers besluttedes i Moderne, indfores i en af Amtmanden autoriseret Protokol, og Ligningen, ledsaget af en kort Beretning om „Fattig- væsenets Skjæbne" i det forlobne Aar, skulde derefter op- læses fra Prædikestolen tilligemed en Opmuntring til Di- striktets Beboere om „velvilligen at komme de Trængende til Hjælp med, hvad disse efter de indsamlede Oplysninger maatte anses at kunne behove, og saaledes som dette efter Kommissionens bedste Skjonnende er bleven Beboerne paa- lignet". En Afskrift af Forsorgelsesplanen og Ligningen skulde derefter af Oldermanden og Brandfogden bekjendtgjores for samtlige Beboere, for at disse kunde erklære dem der- over og for at give dem Lejlighed til at give mere end paa- lignet, i hvilket Ojemed Præstens og Kommissionens ovrige „Lemmer" skulde paategne Afflriften, hvad enhver især as disse ydede frivilligt, „paa det at Sognemændene ved deres Exempel endmere kunde opmuntres til Goddædighed". Fandt