Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Skolevæsenet. 59 deres Embede med Flid in Catecissimo og ellers, som det sig burde".') Jøvrigt var Skolegjerningen den aldeles underordnede Del as Sædedegnenes Virksomhed, idet disse nærmest vare ansatte som Kirkens underordnede Betjente og skulde som saa- danne forestaa Sangen i Kirken, „naar Gudstjeneste der for- rettedes", samt Morgen og Aften ringe Bede- og Fred-Klokken; „men Hvor ingen Sædedegu er, flulle enten Sognenrændene fliftes til det at forrette eller famtlig handle med en, som det kand gjøre", og endelig skulde han i det hele gaa Sogne- præsten tilhaande i hans Embedsforretninger, deriblandt ogsaa være Budbærer mellenr Præsten og Superintendenten, Hvilket foregik paa den temmelig omstændelige Maade, at Degnen bragte Brevet til Nabopræsten, fom ved sin Degn besørgede det til den næste Nabo og saa fremdeles, „indtil Brevet til Superintendenten fremkommer", og paa famme Maade „for- holdes med Beskeden tilbage igjen". Denne Bestemmelse ud- videdes i 1814 til ogsaa at omfatte Embedsbreve imellem Præsterne; men til Assistance for Degnen ansattes saa i Hvert Sogn en Husmand, som under Navn af Kirkebud og med fast Løn, som reparteredes paa Indehaverne af de gamle Degne- embeder, udførte disse Forretninger under Kirkesangerens Ansvar. Ved Lov af 11. Febr. 1851 bortfaldt endelig Skole- lærernes Forpligtelse til at besørge Embedsbreve. I Følge Danfle Lov tilkom der Degnene Ret til „at nyde de Boliger, som af Arilds Tid haver været Degnene tillagte", iniod at holde disse vedlige og om muligt forbedre dem; men „Hvor ingen Degnebolig været haver", der „forskaffes" dem Husly i en eller anden Gaard, som til Gjengjæld ofte til- stodes Tiendefrihed. Endvidere tilkom der Degnene Offer paa de tre store Højtider, ved Bryllupper, Barnedaab og Barselkvin- ders Kirkegang; fremdeles „Smaaretzel", faasom Brød, Kage, *) Kirkehist. Samlinger 3. Række, II.