Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag
Forfatter: J. P. Jørgensen
År: 1890
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 195
UDK: IB 352 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
Skolevæsenet.
Flæsk, Gaas og LEg, som udrededes af Bønderne; endelig
Degnetrave, som udgjorde Vs imod Præstetienden, men Hvoraf
Degnen dog atter fkulde afftaa Vs tit de latinske Skoler, som
man fremdeles søgte at skaffe Indtægter paa Landsbyskolens
Bekostning. Tienden paahvilede alene „Bønder og menig
Almue, Husmænd, Jnderster, Pebersvende og Tjenestefolk, som
bruge Kornsæd, og alle andre, son nogen Bondejord besaa",
derunder indbefattet den Bondejord, fom efter 1661 inddroges
under Godserne, hvorimod alt det øvrige Hartkorn var tiende-
frit. Tienden, stundom ogsaa Degnetraven, skulde paa „Agren
leveres" med hvert tiende Neg af alle dyrkede Kornsorter,
altsaa baade Straa og Kjærne, hvorhos de Sædarter, „som
ikke sædvanligen bindes i Nege, f. Ex. LErter og Vikker,
skulde af Tiendeyderen saaledes bringes sammen, at de af
Tiendetageren kunde maales med Stok eller Reb", Hvilket
ogsaa gjaldt om Oprivningen, den saakaldte Slod; derimod
tiendes der ikke af Rodfrugter, Græsning eller Grøntfoder.
Naar Sæden var tjenlig til Hjemkjørsel, skulde Dagen for
Tiendetællingen eller Tiendemaalingen af Bønderne forkyndes
ved Kirke- eller Bystævne for Tiendetageren, som da enten
selv eller ved Befuldmægtigede havde at møde paa Ageren.
„Men da en Del af Tiendetagerne formedelst deres egen
Magelighed med en meget forsømmelig Tælling uforsvarligen
opholdt Almuen i deres bedste Høst og ikke vilde lade sig nøje
med Kornet, som det paa hvert Sted falder, men krævede og
toge større og bedre Neger end dem, Almuen selv bekom, ja
utilbørligen bebyrdede Bønderne med Agen og Riden ved Tæl-
lingen", paabødes det ved Fdng. af 9. Aug. 1708, at Tiende-
tageren skulde møde paa Ageren senest 3 Timer ester, at de
vare „advarede", og „saasom ikke lettelig alt Kornet udi en
Mark paa en Gang bliver modent", faa stulde han under en
Bøde af 4 Rdl. være nødt til at tælle i det ringeste 3 Gange
i en Mark, „da det vilde være uforsvarligt, om de Bønder,
der havde modent Korn, blev opholdt i deres Tælling, til det