ForsideBøgerLandsognenes Forvaltning …ikationshistorisk Bidrag

Landsognenes Forvaltning Fra 1660 Til Vore Dage
Et kommunikationshistorisk Bidrag

Forfatter: J. P. Jørgensen

År: 1890

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 195

UDK: IB 352 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
60 Skolevæsenet. Flæsk, Gaas og LEg, som udrededes af Bønderne; endelig Degnetrave, som udgjorde Vs imod Præstetienden, men Hvoraf Degnen dog atter fkulde afftaa Vs tit de latinske Skoler, som man fremdeles søgte at skaffe Indtægter paa Landsbyskolens Bekostning. Tienden paahvilede alene „Bønder og menig Almue, Husmænd, Jnderster, Pebersvende og Tjenestefolk, som bruge Kornsæd, og alle andre, son nogen Bondejord besaa", derunder indbefattet den Bondejord, fom efter 1661 inddroges under Godserne, hvorimod alt det øvrige Hartkorn var tiende- frit. Tienden, stundom ogsaa Degnetraven, skulde paa „Agren leveres" med hvert tiende Neg af alle dyrkede Kornsorter, altsaa baade Straa og Kjærne, hvorhos de Sædarter, „som ikke sædvanligen bindes i Nege, f. Ex. LErter og Vikker, skulde af Tiendeyderen saaledes bringes sammen, at de af Tiendetageren kunde maales med Stok eller Reb", Hvilket ogsaa gjaldt om Oprivningen, den saakaldte Slod; derimod tiendes der ikke af Rodfrugter, Græsning eller Grøntfoder. Naar Sæden var tjenlig til Hjemkjørsel, skulde Dagen for Tiendetællingen eller Tiendemaalingen af Bønderne forkyndes ved Kirke- eller Bystævne for Tiendetageren, som da enten selv eller ved Befuldmægtigede havde at møde paa Ageren. „Men da en Del af Tiendetagerne formedelst deres egen Magelighed med en meget forsømmelig Tælling uforsvarligen opholdt Almuen i deres bedste Høst og ikke vilde lade sig nøje med Kornet, som det paa hvert Sted falder, men krævede og toge større og bedre Neger end dem, Almuen selv bekom, ja utilbørligen bebyrdede Bønderne med Agen og Riden ved Tæl- lingen", paabødes det ved Fdng. af 9. Aug. 1708, at Tiende- tageren skulde møde paa Ageren senest 3 Timer ester, at de vare „advarede", og „saasom ikke lettelig alt Kornet udi en Mark paa en Gang bliver modent", faa stulde han under en Bøde af 4 Rdl. være nødt til at tælle i det ringeste 3 Gange i en Mark, „da det vilde være uforsvarligt, om de Bønder, der havde modent Korn, blev opholdt i deres Tælling, til det