116
2,035-/jnjinx.().10-8kg.
For en Trefasestrøm har de tre Induktioner i et givet Øjeblik
føl-
Fig. 117.
.gende Værdier:
3
Bmax sin (2n ~ f),
Bmax sin (2ä t — 120°),
Bmax sin (2tt t — 240°),
Trækkekraften bliver altsaa for
Trefasemagnet (Fig. 117), idet Q
en
er
Tværsnittet af et af Magnetens Ben:
P=4,07 • Q-10-8 B^ax (sin2 (2jt ~ 0+sin2 (2~^ t - 120°) + sin2 t - 240°)).
Udtrykket i den sidste Paranlhes er lig for en hvilkensomhelst
Værdi af t. Altsaa bliver Løfteevnen for en Trefasemagnet:
P = 6,1 B^-0-10-8kg
eller 3 Gange Enfasemagnetens Bæreevne.
Det skal bemærkes, at i Praksis udførte Elektromagneter oftest er
udført paa mere kompliceret Maade end her er vist, idet der for Ekspl.
hyppig1 anvendes koniske Endeflader. I saadanne Tilfælde bliver Bereg-
ningerne betydeligt mere indviklede.]
9. Overspændingsfænomener.
a. Indledning.
I elektriske Anlæg kan der under visse Forhold o.pstaa Spændinger,
der er betydeligt større, end den normale Driftsspænding, og disse Over-
spændinger kan da give Anledning til ofte ret alvorlige Forstyrrelser. De
kan optræde saavel i Jævnstrømsanlæg som i Vekselstrømsanlæg. Over-
spændingerne kan være af rent forbigaaende Natur (transiente), men der-
for ikke mindre farlige, eller af mere vedvarende Natur (permanente).
Overspændingernes Aarsag staar al lid i Forbindelse med det paagæl-
dende Anlægs Kapacitet, med dets Induktivitet, eller med begge Dele i
Forening.
I alle tre Tilfælde kan opstaa forbigaaende Overspændinger, i sidste
Tilfælde permanente Oversvingninger (Resonans).
Vi vil i det følgende først undersøge Kapacitetens og Induktivitetens
Indflydelse.
b. Elektrostatisk Energi.
Et Legeme, for Ekspl. en elektrisk Ledning, der er ladet med en vis Elek-
iricitetsmængde Q ved en vis Spænding E, vil altid kunne betragtes som
den ene Belægning paa en Kondensator med Kapaciteten C.