117
Denne Kondensators Ladning maalt i Coulomb er: Q = C • E, hvor E
maales i Volt, og C maales i Farad. Det er indlysende, at Ladningen
maa være proportional med Kapaciteten og med Spændingen.
Det opladede Legeme vil indeholde en vis Energimængde A, der let
kan beregnes, naar vi kender Kapaciteten C og Spændingen E.
Spændingskurven er en eller anden Funktion af Tiden (Fig. 118),
og paa et givet Tidspunkt t vil Spændingen da have Værdien e, medens
Strømmens samtidige Værdi er i.
Kondensatoren modtager i Løbet af Tiden dt en Arbejdsmængde
dA = e - i • dt Joule. Nu er imidlertid i ■ dt — dQ = Tilvæksten i Lad-
ning, hvilket ogsaa kan udtrykkes ved dQ = C • de. Altsaa dA = e • C • de.
Til Tidspunktet T, hvor Spændingen har Værdien Ex, vil den i Tiden fra
O til T tilførte Energimængde kunne beregnes at være
3 = 4-C-E'2 Joule.
- X
[Dette beregnes paa følgende Maade :
rT cEx
C-e-Je=c| e-de =
o •'o
Denne Arbejdsmængde ligger altsaa gemt i en fuldt opladet Konden-
sator, og den vil udløses, naar de to Belægninger bringes i Berøring med
hinanden.
Eksempel: Et 5 km langt Enfasekabel for 6000 Volt med en Ka-
pacitet paa 0.3 Mf/'km afbrydes i det Øjeblik, Spændingen har sin
Maksimalværdi. Kablet har da en vis Ladning. Hvor stor er den Ar-
bejdsmængde, som ligger gemt i dette Kabel?
A = ^C-E*,
C = 5-0,3-10~6 = 1,5 • 10~6 Farad,
E = 6000-(2 = 8500 Volt = Spændingens Maksimalværdi,
A = | • 1,5 -10-6- (8500)2 Joule,
3 = 54 Joule — 54-0,102 = 5,5 mkg.