Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
118 Hvis et Menneske berører dette Kabel, vil han faa denne Udladning igennem sig og rimeligvis blive slaaet ihjel deraf. Hvis samme Kabel havde været benyttet til Driftsspændingen 2000 /2000\2 5 5 Volt, vilde Energimængden kun have været 5,5 xxxt? == ~ 0,6 mkg. c. Elektromagnetisk Energi. Naar der i et Anlæg findes Selvinduktion, vil der i dette System være gemt en vis magnetisk Energimængde. Dette spiller navnlig en Rolle, naar der i Systemet findes magneti- serede Jernmasser, idet Selvinduktionen da bliver betydeligt større, end naar der ikke anvendes Jern. Det kan vises, at denne Energi er L-J2 T , - Joule, hvor L er Induktionskoefficienten, og J er Strømstyrken i Ledningen. Vi skal forklare dette for et magnetiseret System indeholdende Jern. Der kræves et vist Arbejde for at faa drejet alle Jernmolekylerne den rigtige Vej (se Side 16). Dette Arbejde findes som potentiel Energi i Systemet, og det udløses, saasnart Strømmen J brydes, idet saa godt som alle Jernmolekylerne saa drejer sig tilbage igen, som om de havde været fastholdte af strammede Elastiker, der pludseligt slappes. De faa Jernmolekyler, der ikke har drejet sig tilbage, giver den remanente Magnetisme. Naar først Jernmolekylerne er drejede, vil der ved en ideal Magnet ikke kræves mere Arbejde for at holde Magnetismen vedlige. Dette kan simpelthen indses deraf, at Magnetspolerne maa bruge akkurat den samme Strøm, hvad enten der er en Jernkærne indeni dem eller ikke. • Den hele Energi medgaar til Opvarmning af Magnetviklingen, idet den bliver til ohmsk Strømvarmetab. [Beregningen af den potentielle Energis Størrelse udføres saaledes (Fig. 119). Man har, at der i Tiden dt er udført et Arbejde dA, idet Strømmen i har arbejdet mod Spændingen E = L • — • Arbejdsmængden er lig Spænding X Strøm X Tid, altsaa er dA — E-i-dt Joule. I dette Tilfælde erE = L--r^ altsaa faas dt ved Indsætning dA = L-dA = L-i-di. Ved Integration faas: A = Joule],