Anbringes en Glødelampe eller en anden Forbrugsgenstand ved C
paa Fig. 2, da udnytter denne Spændingsdifferensen mellem A—B, men
den Strøm, der tilføres ved den ene Klemme, er altid lig den, der gaar
bort fra den anden Klemme.
Pumpekredsløbet ved Fig. 1 arbejder uafhængigt af, hvilke Koter
(Højder over eller under Havfladen) Vandoverfladerne har. Det virkende
Tryk er kun afhængigt af Kotedifferensen (Højdeforskellen) A—B.
Det elektriske Kredsløb i Fig. 2 arbejder uafhængigt af, hvilke Poten-
tialer (Spændinger over eller under Jordens Spænding, hvilken sidste
altid sættes lig 0), der findes i Punkterne A og B. Det kommer kun an
paa Potentialdifferensen A—B, kortere kaldet Spændingen A—B [poten-
tial, tension — SpannungJ. Har Energikildens ene Pol f. Eks. Poten-
tialet 4- P og den anden Pol Potentialet — P, da er Potentialdifferensen
eller den virkende Spænding + P—(—P) — 2 P.
b. Maaleenhederne: Ampere, Volt, Joule, Watt.
Jo større Strøm og jo større Spænding en elektrisk Energikilde kan
præstere pr. Sekund, des større er dens Effekt [poiver — Leistung]. Denne
maales derfor som Produktet af Strøm og Spænding.
1 jo længere Tid denne Effekt faar Lov til at virke, des større er
den udviklede Arbejdsmængde [output — Arbeit], som derfor kan maales
ved Produktet af Strømstyrke, Spænding og Tid.
Maaleenheden for Strøm kaldes en Ampere, Maaleenheden for Spæn-
ding (Potential) kaldes en Volt, Maaleenheden for Tid er el Sekund.
Betegnes Strømstyrken i Ampere ved 1, Spændingen i Volt ved E,
I iden i Sekunder ved t, laas i t Sekunder udviklet en Arbejdsmængde
eller et Arbejde paa A=E-I-t Watt Sekunder.
Maaleenheden for elektrisk Arbejde kalder vi Watt Sekunder eller
Joule. Effekten maales i Watt (betegnes ved W) og faas, naar man i
ovenstaaende Udtryk for Arbejdet sætter ( = 1, altsaa
W=EI.
Del ses heraf, al Effekten udtrykt i Walt og Arbejdsmængden i
1 Sekund udtrykt i Joule er det samme.
Da en Watt ofte i Praksis er en vel lille Enhed at regne med,
anvendes meget følgende Enhed for Effekt 1 Hektowatt = 100 Watt eller
den endnu større Enhed 1 Kilowatt = 1000 Watt (betegnes 1 KW).
Man anvender ogsaa meget de dertil svarende større Enheder for
del udførte eller forbrugte elektriske Arbejde, nemlig:
1 Hektowatt Time= 100 • 60 • 60 Joule=3,6 • 103 Joule=3,6 • 105 Wall Sekunder,
eller
1 Kilowatt Time= 1000• 60 • 60 Joule=3,6• 106 Joule = 3,6 • 106 Watt Sekunder.
Maaleenheden 1 Kilowatt Time benyttes mest, og betegnes sorn 1 KWT.
Til Sammenligning med andre i Tekniken benyttede Effekt og
Arbejdsenheder skal anføres, at Enheden for Varme er 1 g0 = Gramgrad