Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
4 Ad alle tre Veje kan man frembringe Jævnstrøm, med Maskinerne tillige Vekselstrøm. I Stærkstrømseleklrotekniken til Frembringelse at elektrisk Lys og Kraft spiller de galvaniske og de thermiske Elementer ingen Rolle, idet de udvikler en altfor ringe Energi i Sammenligning med de elektriske Maskiner. Derimod anvendes disse Energikilder ofte ved elektriske Maalinger. Undertiden kan elektriske Strømme opstaaede ved galvaniske eller thermiske Virkninger virke forstyrrende paa forskellig Maade, og det vil derfor være nødvendigt for Stærkstrømsteknikeren ogsaa at have noget Kendskab til disse Forhold. Til en Begyndelse skal vi uden Hen- syn til Energikildens Art betragte den elektriske Jævnstrøm. a. Strøm, Spænding. Jævnstrømmen [direct current, DC, continuous current, CC — Gleich- strorn] flyder som en stadig ensrettet Strøm af Elektricitet fra Energi- kildens ene Polklemme (den posi- tive) til Energikildens anden Pol- klemme (den negative). Jævnstrømmens Natur er den samme, hvilken af de ovennævnte Energikilder der end har frem- kaldt den. Man kan sammenligne den elektriske Strøm, der flyder fra Energikildens ene Pol til dennes anden Pol, med en Vandmængde, der flyder fra et højere Niveau til et lavere og derfra ved Hjælp af en Pumpe atter bringes op til det højere Niveau, hvorfra Strøm- men begynder paany. Del er den paa Fig. 1 viste Højdedifferens, der driver Vandel. Højdedifferensen holdes stadigt vedlige af Pumpen, der stedse driver en passende Vandmængde rundt i Kredsløbet. Del strømmende Vand kan udrette Arbejde, hvis der ved C paa Fig. 1 anbringes en Vandturbine. Det er ikke Vandet, der forbruges, men Højdedifferensen A—B, som udnyttes. For at Højdediflerensen kan holdes konstant, medens Vandet strøm- mer, maa der stadigt tilføres Pumpen Arbejde. Paa Fig. 2 svarer den elektriske Energikilde til Pumpen paa Fig. 1. Spændingsdifferensen A—B holdes stadigt vedlige af Energikilden, der paa Tegningen er vist som en Dynamo. Del er denne Spændingsdiflerens, der driver den elektriske Strøm rundt i Ledningen, saasnart vi skaffer Vej for Strømmen ved at lukke Afbryderen. Det er den samme Strøm, som løber rundt i hele Kreds- løbet, intet forsvinder undervejs.