258
rig. 265.
Fig. 266.
men som
stærkt og
Magnethjulet af en eller anden Grund skulde komme forud
Jo større Belastning, des
de magnetiske Kraftlinier
Belastningen bliver for stor eller varierer altfor
vil de briste, d. v. s. Maskinen falder ud af Takt og gaar
tal, som den Vekselstrøm har, der tilføres Stator. Det kan nu indses, at
Maskinen kan løbe videre af sig selv. I et givet Øjeblik er Forholdene
som vist paa Fig. 264. Polmidterne er en lille Smule bagud ip for
de Poler, som dannes i Statorjernet af Vekselstrømmen i Statorbevik-
lingen. Den magnetiske Tiltrækning vil da give Magnethjulet en Bevæ-
gelse, der falder sammen med Omdrejningsretningen.
Fig. 265 viser Forholdene | Periode senere. Strømmen i Stator-
viklingen har skiftet Retning, og Magnethjulet har drejet sig 1 Poldeling.
Vi ser, at der ligeledes nu er en magnetisk Acceleration i samme Ret-
ning som Maskinens Omdrejningsretning.
Vinklen er afhængig af Belastningen,
større Vinkelafvigelse. Man kan tænke sig, at
Fig. 264.
er Elastikker, som ved Tomgang næsten ikke er spændte,
spændes og strækkes des stærkere, jo større Belastningen er.
Hvis
pludseligt
i Staa.
Hvis
for de Poler, Vekselstrømmen skaber, da ses det let af Fig. 266, at
Magnethjulet vil blive hæmmet i sin for stærke Rotation. Det ses deraf,
at Magnethjulets Rotation nødvendigvis maa svare nøjagtigt til Veksel-
strømmens Periodetal, idet Hjulet gaar 1 Poldeling frem for hver halve
Periode af Vekselstrømmen, eller 2 Poldelinger (1 Polpar) for hver hele
Periode; altsaa bliver Omdrejningstallet pr. Minut:
n = —60.
P
Denne Hastighed, som nødvendigvis maa overholdes, kaldes den
synkrone Hastighed, og Maskinen vil netop kunne løbe med denne
Hastighed.
En synkron Motor vil ikke kunne gaa i Gang af sig selv, idet Mag-
nethjulets Inertimoment forhindrer del i pludselig at antage den synkrone
Hastighed. Den maa derfor løbes op ved Hjælp af en anden Motor,
magnetiseres og parallelsættes til Nettet aldeles som en Dynamo, og
først derefter kan den løbe videre som Motor.