Den magnetiske Enhed kaldes 1 Gauss.
Maaler vi derimod i vore sædvanlige Enheder for Kraft, faas
1,02 •
m< • zn2
mg.
,.2
En Magnelpol med Styrke 1 frastøder eller tiltrækker altsaa en
anden lige saa stor Magnelpol i Afstanden 1 cm med en Kraft paa
1,02 Milligram. Havde Afstanden været 5 cm, var Kraften bleven
25 Gange saa lille.
b. En Magnets indre Bygning.
Der er lige store Mængder af Nordmagnetisme og af Sydmagnetisme
i enhver Magnet.
Brækker vi en Magnet midt over, faar vi ikke et Stykke med ude-
lukkende Nordmagnetisme og et andet Stykke med udelukkende Syd-
rnagnetisme, men vi faar 2 Magneter, der hver har baade en Nordpol
og en Sydpol. De nye Mængder af Nord- og Sydmagnetisme, som her-
ved er opstaaet, har tidligere været tilstede i lige store Mængder og har
MAGNETISERET JERN.
(1 " 5 ~ ~ f ~ 5 _ ~ 4 _5
.Brækket Jern.
Umrgnetisk Jern.
Fig. 9*
derved neutraliseret hin-
anden, saa deres Virkning
ikke kunde spores udadtil.
De blev først fri, da Mag-
neten brækkedes over.
Man kan nemlig tænke
sig, al del magnetiserede
Stykke Jern bestaar af
uendelig mange smaa bitte
Magneter, der findes ord-
nede i regelmæssige Rækker,
som vist paa Fig. 9 a.
Den brækkede Magnet
ses paa Fig. 9 b. Før Jer-
net blev magnetiseret, havde
alle de smaa magnetiske
Jerndele ligget i en vild
Forvirring mellem hinanden og fuldstændig ophævet hinandens Virkning,
saa man aldeles ikke kunde mærke nogetsomhelst til Magnetismen
(Fig. 9 c). Magnetiseringen af Jernet bestaar altsaa blot deri, at alle de
smaa Dele (Molekylerne) drejes i den rigtige Retning. I haardt Staal
vil Smaadelene efter at være drejede, beholde deres nye Retning, det
vil sige: Staalet beholder sin Magnetisme, og vi har faaet en permanent
Magnet. I blødt Jern derimod vil de fleste Molekyler, saasnart Paa-
virkningen ophører, straks dreje sig tilbage til den tidligere Uorden, og
Jernet bliver derved næsten umagnetisk igen. Kun nogle faa Molekyler
drejer sig ikke tilbage, og Jernet beholder altsaa en meget svag