17
magnetisk Virkning. Denne saakaldte remanente Magnetisme spiller en
meget stor Rolle ved den moderne Dynamokonstruktion.
c. Det magnetiske Felt.
Magnetpolernes Virkninger strækker sig ud i hele del Rum, der
omgiver Magneten, men Virkningen aftager ifølge Coulombs Lov meget
hurtigt med Afstanden. Man siger, al der er et magnetisk Felt udenom
Magneten, og dette Felt er stærkest i Nærheden af Magneten, paa de
Steder, hvor Magnetkraften er stærkest.
Den Kraft, hvormed Magneten paavirker en Nordpol med Enhed
af Magnetisme, kaldes Feltets Styrke eller Intensitet i det paagældende
Punkt, hvor vi har anbragt denne Enhedspol.
Den tænkte Enhedspol i Punktet A (Fig. 10) paavirkes af Nordpolen
med en Kraft • Dyn. Af Sydpolen paavirkes den med Kraften
11
/ 1 ‘ m TA
k2 = 2 • Dyn.
1 2
Disse to Kræfter sammensættes ved Hjælp af Kræfternes Parallelogram
til en Resultant H, som altsaa baade i Henseende til Retning og Styrke
er et Maal for Feltintensiteten i vedkommende Punkt. Feltstyrken H
maales i Dyn. Vil vi maale i Milligram, faas Feilstyrken Hx = 1,02 H.
Havde man i Stedet for en Enhedspol anbragt en lille Magnetnaal
i del betragtede Punkt, da vilde den have stillet sig med sin Akse i den
magnetiske Krafts Retning. Dette ses let af Fig. 11.
Naar Naalen er meget kort, vil det være den samme Kraft /’ som
tiltrækker Nordpolen og frastøder Sydpolen (Fig. 12), og Naalen vil
dreje sig, til dens Akse falder sammen med Retningen af den resulterende
Kraft H.
Naar et Stykke blødt Jern (udglødet Smedejern) bringes i Nærheden
af en Magnetpol for Ekspl. en Nordpol, vil det blive magnetisk, idet
Molekylerne drejer sig paa en saadan Maade, at de vender deres Syd-
poler i Retning mod Nordpolen.
Bringes saaledes Jernfilspaaner inden for en Magnets Virknings-
omraade, d. v. s. ind i Magnetens Felt, bliver hver lille Filspaan til en
2