45
Vi vedbliver for Simpelheds Skyld al betegne
Periode for 2n.
Maskinen gør n Omdrejninger i 60 Sek. □: i 1
60
1/p Omdrejn. lager da —— = T Sek.
Længden af en hel
Minut.
pn TA w j-
- • Denne Værdi
b()
Heraf 1
betegnes med Tegnet
Altsaa er:
a = 2n t.
e — E,nax ■ sin (2k = Emax • sin • ct
l — Jtnax' sill (27C f — Jmax ' sill • Ct
De i Praksis forekommende Vekselspændinger og Strømme er
sjældent af ren Sinusform, men Afvigelserne er som oftest ikke større,
end at Regning med rene Sinuskurver vil give tilstrækkeligt gode Resul-
tater. I del følgende skal derfor kun behandles del simplest mulige
Tilfælde, nemlig den rene Sinuslinie, naar ikke andel udtrykkelig er
nævnel.
b. Vekselstrømmens Periodetal.
[frequency — Frequenz].
Ved en Vekselstrøms Periode forslaas den Tid i Sekunder, Strømmen
(eller Spændingen) bruger om al gennemløbe en hel Svingning, f. Eks.
fra Strømmen passerer + Maksimum til Strømmen atter passerer -f-
Maksimum.
Saadanne to Punkter, hvis Afstand er en hel eller liere hele Perioder,
siges al være i samme Fase.
Gør en topolet Maskine n Omdrejninger pr. Minut, kommer Strømmen
i samme Fase n Gange i Minuttet eller Gange pr. Sekund. Har
Maskinen 2p- Poler, sker del p Gange saa ofte, altsaa Dette Tal,
som angiver Antallet af Perioder pr. Sekund, kaldes Vekselstrømmens
Periodetal eller Frekvens, og vi har tidligere betegnet det med Tegnet
(udtales: per).
Altsaa:
Periodetallet = ~
bu
For Vekselstrøm, der benyttes til Belysning, vælges gerne Periode-
tallet 50. Til ren Banedrift benyttes ofte Periodetallene 25, samt 16|
eller 15. De lave Periodetal vil frembringe Blinkning i Lyset, idel
Lyset blinker 2 Gange i hver Periode.
Vi vil for Fremtiden altid betragte Afstanden mellem 2 Nordpoler
eller 2 paa hinanden følgende Punkter i samme Fase som havende en