251
Som Regel ligger Kraftcentret i det vigtigste Forbrugscentrum.
Spændingen bør da holdes konstant der, og Spændingen ved Under-
stationer og Transformatorstationer vil komme til at variere med et
Beløb, der svarer til Liniens Regulering.
Denne Variation kan gøres fuldstændig uskadelig ved Anvendelse af
automatiske Spændingsregulatorer, men ved de forholdsvis smaa Anlæg,
der anvendes her i Landet, anvendes en saadan Regulering næppe.
I Ringsystemer, som forsynes fra begge Ender, maa Ledningen være
saa stærk, at hele Belastningen kan overføres hele Vejen rundt i Ringen,
fra hvilken som helst Ende. Hvis dette ikke er Tilfældet, viser det sig,
at den aabne Del af Ringen kan faa utilstrækkelig Spænding, naar en
Del af Linien er frakoblet paa Grund af Reparation, Eftersyn el. lign.
Den Kraft, der hensigtsmæssig kan overføres til en enkelt Linie,
afhænger af hele den samlede Kraft i Systemet, af Belastningens større
eller mindre Værdi, samt af Forholdet mellem Anlægsomkostningerne
og det Beløb, som Leverandøren mener er nødvendigt for at forhindre
en Nedgang i Indtægterne.
Ved Kral’tledningssystemer paa 60000 Volt eller mere, er det sikrest
ikke at overføre mere end 100 Amp. pr. Linie. Det kan nemlig teoretisk
eftervises, at de Overspændinger, der opstaar ved pludselige Strøm-
afbrydelser, bliver indtil 200 Gange større end den Strøm, der brydes.
Under Forudsætning af, at Strømbryderen afbryder ved det dobbelte
af den normale Strømstyrke, vilde der saaledes i dette Tilfælde opstaa
en Spænding paa 2 • 100 • 200 = 40 000 Volt eller ialt 60 000 + 40 000
= 100 000 Volt, og denne Spænding burde Linien og Transformatorerne
kunne taale.
For at holde Spændingen konstant hos Forbrugerne anvendes i
mange Tilfælde baade automatiske og ikke automatiske Apparater.
Hvis der anvendes synkrone Maskiner paa Modtagestationen, er det
formaalstjenligt at indkoble en automatisk Regulator i Maskinens Magnet-
strømkreds, og denne Anordning vil give udmærkede Resultater. Det
medfører imidlertid ret store Udgifter, der skal forrentes og amortiseres,
foruden visse direkte Driftsomkostninger.
Næst efter Muligheden for at overføre Kraften med Bibeholdelse af
en god Spændingsregulering kommer Kravet om Driftssikkerheden.
For at kunne opretholde en uafbrudt Levering af Strøm fordres i
første Tilfælde, at den mekaniske Udførelse af Linierne og Understationerne
er den bedst mulige.
Ved Liniernes Beregning maa man gaa ud fra de vanskeligste Vejr-
forhold, der har været raadende i del mindste i de sidste 30 Aar, og
herefter maa man anvende en passende stor Sikkerhed.
Masterne maa under alle Forhold kunne taale de Paavirkninger,
som opstaar, naar en af Ledningerne brister.
Paavirkninger paa Isolatorerne kan begrænses derved, at man dimen-
sionerer Bindetraaden, saaledes at den brister, hvis Ledningen af-
brydes.