af Viklingen og Kommutatoren og derved
Samtlige omtalte Spændingsregulatorer virker kompounderende, naar
de forsynes baade med Strøm- og med Spændingsspole. Forsynes de
kun med Spændingsspole, holder de simpelthen Spændingen konstant
indenfor ca. + 1 a 2 %. Hvis man har flere parallelt arbejdende Gene-
ratorer, kan man nøjes med 1 Spændingsregulator, der da forbindes til
den største af de arbejdende Maskiner. løvrigt kan den forbindes til
hver enkelt af Maskinerne ved Hjælp af passende Omskiftere (se Fig. 199).
f. Spændingsforhøjer [booster—ZusatzmaschineJ for Jævnstrøms-
anlæg.
Undertiden kan det være ønskeligt for al spare Kobber i meget
lange Fødeledninger at tillade et Spændingsfald i disse, større end for
de andre fra Centralen udgaaende Ledninger. Skal Forbrugerne desuagtet
have uforandret konstant Spænding, maa denne Ledning derfor paa
Centralen fødes med Strøm af en Spænding, der er højere end Samle-
skinnernes, svarende til det højere Spændingsfald.
Paa Fig. 201 er + x en Fødeledning tilsluttet Hovedsamleskinnerne
+ S Fødeledning y er om Dagen og Natten under lille Forbrug til-
sluttet + S. Om Aftenen, naar den store Belastning begynder, igang-
sættes Tillægsmaskinen, der bestaar af en Motor og en Dynamo, der er
bygget omtrent som en Ladedynamo. Denne er tilsluttet mellem + S
og en Reserveskinne + R. Ledningen + y tilsluttes gennem en Omskifter
uden Afbrydelse til + R. Strømmen gaar da fra + S gennem Dyna-
moen til + R og derfra ud gennem + y. (Strømmen maa ikke sendes
gennem den stillestaaende Maskine, da denne ellers vil blive utilladelig
opvarmet paa enkelte Steder
kan ødelægges).
Dynamo (Motoren er ikke tegnet/